TR Register DK-medlem  Peter Lund besøger New Zealand marts 2013

Som optakt til beretningen om mødet med TR-folkene i Auckland, New Zealand, fredag d. 22.3 2013, lidt forhistorie.

Jeg fortæller Lars Skotte  ( i forbindelse med køb af nogle dele til min TR3a) at vores swingband The Dixieland Gipsy Band skal spille i New Zealand i perioden 18 marts til 1. april 2013. Det er bl.a. live-optræden på deres nationale tv  ”Television One”,   Waiheke International Jazzfestival , den danske ambassade i Auckland m.m. ( vi kan ses/høres på: www.thedixielandgipsyband.dk  eller søg på youtube.com)

Vi kommer på en eller anden måde til at snakke om at der er en del TR aktivitet i NZ (nogle belgiere Lars kender har været dernede).

Jeg sender en mail til TR register New Zealand præsidenten Frank Cleary i Auckland. Jeg skriver lidt om mit band, TR medlemskabet i DK, vores tourne, datoer mm. Han mailer ret hurtigt positivt tilbage og skriver at han vil arrangere noget medens vi er i Auckland.

Fredag d. 22 marts i Auckland.

Lasse Høj Jakobsen og jeg bliver sidst på eftermiddagen hentet  af Jan Hendrix (TR2,1954) og Alisdair Keucke (TR 6,1974). Se 2 fotos nedenfor.

foto-1

foto-2

Vi kører gennem Auckland by ned til havnepromanaden hvor aftensmaden skal  indtages på en restaurant med  stort udvalg af fisk.

foto-3

Vi  kommer til stedet og mødes med præsidenten for klubben

Frank Cleary ( som bl.a. har en TR4a og TR6) og Kevin Tinkler ( TR4).

På billedet nedenfor  ses fra venstre :

Kevin Tinkler, Jan Hendrix, Frank Cleary, Peter Lund, Alisdair Keucke, Lasse Høj Jakobsen.

foto-4

foto-5

 

Efter velkomst og lidt snakken sætter vi os til bords ( udsigt over Pacific Ocean) og over en fadøl snakkes der livligt om musik,Danmark, New Zealand, TR biler mm. Jeg forærer dem hver en cd med vores orkester samt de stofemblemer Lars Skotte  sendte nogle dage tidligere.  De forærer derefter mig en større pakke af emblemer, NZ metal logo til grillen, NZ nøglering og nogle medaljer.

nz-2013-060-1

Senere på aftenen  beder Lasse og jeg om regningen og begynder at tage visakortene frem ( vi skal jo spille live på tv næste morgen,meget tidligt ). TR folkene insisterer på at betale hele gildet. Jeg må sige det var en uforglemmelig aften (også for vores violinist Lasse som havde fødselsdag) . Vi kørertilbage til vores hus i de åbne biler gennem  Auckland. Jeg sidder nu i TR og Lasse kører med Jan foran. Han giver den tunede TR2 så meget gas at jeg kan lugte afbrændt benzin/olie meget tydligt.  Jeg får senere at vide af Lasse at han havde den gamle TR2 oppe på 5000 omdrejninger. En super aften.

 

Tirsdag aften bliver vi inviteret ud til Jan`s  hjem på  Bethells Beach Road, lidt uden for Auckland hvor hans kone laver en dejlig middag. Jan viser os sine biler i en superlækker garage med eget lille autolakeri  i den ene ende. På billederne nedenfor kan bl.a. ses:

Triumph Super 7 (1930) Triumph Gloria Monte Carlo ( 1936) Opel Super 6 (1937) og Open Kapitän (1953) Triumph TR2 1954 longdoor.

foto10

Vi havde en hyggelig aften hos Jan og jeg blev da både glad og beæret da han stak mig TR2 nøglen og sendte mig  ud på de snoede bjergveje på Bethells Beach Road. Alene i  hans TR2  og trods venstrekørsel som i England, fik jeg en rigtig god køreoplevelse.

 

 

Fakta mm.

New Zealand har ca. 4.500.000 indbyggere og består af to øer. Nordøen, Sydøen og en række mindre øer. Bl.a. Waiheke Island.

Der er ca 600 TR biler i NZ .

TR Register New Zealands website er:    www.trregister.co.nz/

2 år siden

Så er det i denne weekend at det berømte Kas Kastner Cup (opkaldt efter den nu afdøde Triumph Racing ikon, Kas Kastner) køres i Portland USA - er du til Race med Triumph så er det her det sker 👌😎🏎 ... Se mereSe mindre
Se på facebook

2 år siden

Meine Lieblings-Rennstrecke, der Nürburgring. Foto von einer GLP. Meine erste Veranstaltung, war auf dem Nürburgring, bei einer GLP, mit einem Steyer-Puch, 1965. ... Se mereSe mindre
Se på facebook

2 år siden

This is an appeal to anyone in Aarhus area who can maybe help me with my engine. I have rebuilt carbs and also did a top end rebuild, I have simply got something wrong, the RPM on my TR6 is too high (1400 snd increases when hot) meaning no town driving as I risk overheating. I have exhausted my limit of knowledge and need help, I guess on timing and fuel (its a carb version with 175s) , so please see this as a call for help to anyone who can recommend some help or can help in the Aarhus area. My recent planned road trip to Germany I had to cancel and want some summer driving. Richard ... Se mereSe mindre
Se på facebook