L1090728

Formandens Beretning TR-Register Danmark 2014 – 2015

Så gik der endnu et år, det femte i vores klubs historie.

Vi kan være stolte af vores 149 medlemmer, det er meget flot når vi ved at de
andre mærkeklubber mister medlemmer. Vi oplever et drop på ca. 10 % når der
skal betales kontingent men nye medlemmer kommer hurtigt til og det ser ud
til at vi ligger stabilt omkring de 150 medlemmer – men mere om dette under
kassereren beretning.

Det har det været en spændende rejse i bestyrelsen heldigvis noget mindre
turbulent end sidste år – men kedeligt det bliver det aldrig.

Bestyrelsen har i løbet af året afholdt 9 møder.

Næstformanden Christian Gravesen har været voldsomt arbejdsramt det meste
af året men er kommet godt med igen her på det sidste. Povl Pedersen har i
bestyrelsen haft kontakten til eventudvalget og har her ydet en stor indsats og
oven i købet været ansvarlig for de klassiske arrangementer forårsklargøring og
4-færgeturen, Fasaneriet plus meget meget mere - så stor tak til Povl.

Også en stor tak til vores kasserer, Klaus Ulrik Rasmussen som igen på sikker
vis har haft styr på finanserne og ud over fuldtidsjobbet som kasserer og
fuldtidsjobbet som reparatør af sin nye TR5 har Klaus ydet en kæmpe indsats
både med planlægning opfølgning og koordinering.

Igen i år har Lars Nygaard bestyret jobbet som Webmaster med bravur og han
har desuden været med til alle bestyrelsesmøderne og som sådan bidraget med
input til møderne så en stor tak til Lars Nygaard for igen at have ageret det
usynlige bestyrelsesmedlem og personligt jeg er meget tilfreds med at han nu
endelig er kommet til ”fornuft” og er villig til igen at stille op til valg til
bestyrelsen.

Vores nye jyske koordinator Birgit Byskov har med stor ildhu og viden
opbygget en ”klub” for vore medlemmer i vest – Birgit var ansvarlig for det
meget vellykkede arrangement på Strøjersamlingen i efteråret. Derud over har
Birgit stået fadder - øh moder til to ”Vest opstartsmøder” med teknikmøder i
henholdsvis Ans og Brandrupdam, hvor hun med hjælp fra Lars Skotte og Peter
Andersen fik kickstartet TR-Register Danmark vest. Efterfølgende er der
kommet godt gang i såvel gløgg som garagemøder vest for Storebælt. En stor tak
til dig Birgit for en flot indsats – og fortsæt du som hidtil med at udfordre
alfahannerne det har de/vi rigtig godt af.
Igen i år en tak til sekretariatet, Lars Skotte for veludført arbejde og støtte
(Annette vi ved jo godt at her står der kvinder bag alt ) og for afholdelse af
julegløgg, Blondie-møder osv.

Her i foråret 2015 har Lars Skaaning meldt sig under fanerne igen og vi ser frem
til at kunne læse dine interessante indlæg i månedsbrevet fremover.

Samlet set altså en stor og flot indsats fra bestyrelsen og også en stor tak til vores
revisor Mads Thyregod.

Det første Årstræf i TR-Register DK har vi endnu til gode – men mon ikke det
kan lykkes i 2016?

Eventudvalget arbejder godt, nogle gange måske endda lidt for selvstændigt, og
det er der kommet rigtig mange arrangementer og aktiviteter ud af; så her har
Povl haft nok at se til. På flot vis har eventudvalget disket op med det ene
fantastiske arrangement efter det andet – stor tak til alle – og for nogle
fantastiske ture og arrangementer – det er det der skaber vores klub og samværet
mellem medlemmerne.
Vi kan igen i år glæde os over at alle arrangementer har tiltrukket stor deltagelse
fra vore medlemmer – så tak for det 🙂

Det der gik knap så godt:

Bestyrelsen har brugt en del tid på at færdiggøre aftalen med TR Club DK om
det internationale samarbejde, men vi har for nuværende opgivet at komme i
land med en aftalte og vi har derfor valgt at koncentrere vore aktiviteter i og
omkring Danmark og så lade tiden arbejder for os med hensyn til det
internationale 🙂

Den mange årige internationale koordinator i TR Club DK (Henrik Vikelgaard)
er stoppet og hedder nu Peter Nordahl. I november måned blev det årlige
europæiske TR-møde kaldet IBM (International Board Meeting) afholdt i
København, fordi det internationale sommertræf skulle afholdes i Danmark i
2015. Selv om mødet blev afholdt i København blev vi desværre ikke inviteret
til at deltage – vi blev ikke engang informeret om at mødet fandt sted.

I løbet af foråret blev jeg kontaktet for at høre hvor mange deltagere TRRegister
Danmark ønskede at deltage med ved det internationale sommertræf i
Aarhus her i 2015. Vi lagde invitationen på hjemmesiden, men det gav ikke
megen respons og lige inden at jeg ville sende en rykker ud aflyste TR-Club DK
det samlede arrangementet på grund af at der kun var 54 biler forhåndstilmeldt
til arrangementet. Denne aflysning har rejst en del spørgsmål internationalt også
til os, men vi har løbende henvist til TR-Club DK.

O-Løb – sammen med DTAK blev til Banekørsel

I maj måned 2014 skulle det første af de 4 familie orienteringsløb sammen med
Dansk Triumph Automobilklub (DTAK) løbe af stablen. 3 af løbene skulle
foregå vest for Storebælt og et løb foregå i Nordsjælland og aftalen var at det
skulle vi så arrangere.

Til vor store skuffelse kom der kun 3-tilmeldinger til det første løb og vi måtte
derfor konstatere at det ikke er noget der tiltrækker medlemmerne hverken i
TR-Register eller i DTAK – så projektet er lagt i mølposen og ideen kan måske
tages op igen hvis det igen bliver moderne. Povl og eventudvalget forsøger her
den 21. juni at relancere det sjællandske orienteringsløb med kyndig vejledning
– se mere om arrangementet i kalenderen hvis du er interesseret
Som et andet alternativ har Birgit ”meldt os ind i” www.MG-sport.dk

Alle, der har lyst til at prøve bilens og egne muligheder af under betryggende
forhold på lukket bane, har nu mulighed for det.

MG-sport har inviteret os til at deltage i deres løb, blot for den obligatoriske
egenbetaling, hvis man opfylder gældende regler. Klubben bliver ikke afkrævet
betaling til bane mv.

Det der gik godt:

Hvis vi kigger i bakspejlet blev det til mere end 20 arrangementer så der er
virkelig ”smæk for skillingen” i TR-Register Danmark men i år vil jeg ikke
gennemgå årets ”highlights” det tager simpelt hen for lang tid – I kan selv hygge
jer med det på vores hjemmeside www.tr-register.dk - én enkelt ting fra
hjemmesiden vil jeg dog stadig fremhæve og det er Niels Birkemose fra
ViaRetro og den fantastiske video om vore biler og TR-Register Danmark.
4 FÆRGER TUREN

Via retro

Hjemmeside og forum:

Hjemmesiden blev opgraderet sidste år og fungerer rigtig godt og jeg går ud fra
at Lars Nygaard fortsætter som Webmaster og det er vi virkelig glade for.

Fremtiden: Eventudvalget fungerer rigtig godt og jeg håber på stort fremmøde
til de kommende arrangementer. Som tidligere nævnt - mere end 20
arrangementer blev det til i løbet af året og det er ny rekord. Du får noget for
dine penge i TR-Register Danmark.

Vi må vente til 2016 med et decideret årstræf.

Skal jeg som formand ønske mig noget på lang sigt så må det være én samlet
Triumph klub der dækker hele Danmark og alle modellerne – eventuelt nogle
undergrupper – men her tror jeg bestyrelsen må lade tiden arbejde og så
koncentrere sig om TR-Register Danmark og jer.

IMG_4334-1

Facebook:
Forum har aldrig været den store succes i vores klub og hvad gør man så? Vi har
set os lidt omkring og valget er faldet på Facebook – ja Facebook. DTAK har
haft held med at starte en Facebook side og fra i dag og hen over sommeren
starter vi derfor vores egen TR-Register Facebook side hvor man kan stille
hinanden tekniske spørgsmål, arrangere småture og følge med i hinandens TR
liv og projekter. Til at holde siden i gang fra starten deltager Christian Gravesen
og undertegnede og jeg er sikker på at vi også kan overtale Claus Blaksted og
Lars Nygaard til også at være med.

Facebook

Find os på Facebook: TR Register Danmark – (lukket gruppe) 

Afslutning:

Kære TR-venner. Som det måske er jer bekendt genopstiller jeg ikke til
bestyrelsen. Det har været en spændende rejse sammen med jer og jeg vil meget
gerne vende tilbage til bestyrelsen på et senere tidspunkt når tiden bedre tillader
det. Sammen har vi fået skabt Danmarks bedste Triumph klub og på lang sigt er
det den slags der overlever i Danmark.
Støt op om vores klub deltag i aktiviteterne og meld jeg som arrangør eller
medarrangør af et arrangement.
Tak til jer alle for opbakningen til vores dejlige klub.

Bjarne Roed, Afgående formand

 

Indkaldelse og Dagsorden

Praktiske oplysninger om generalforsamlingen

 

Comments Box SVG iconsUsed for the like, share, comment, and reaction icons
11 months ago

Lad os byde vores nye medlemmer velkommen!
Dyna Dyna
... See MoreSee Less

11 months ago

Årets generalforsamling d 21. April 2024 vel besøgt og vel afsluttet ... See MoreSee Less

Årets generalforsamling d 21. April 2024 vel besøgt og vel afsluttetImage attachment
11 months ago

Så er det på søndag den 21. april kl. 10 at der er generalforsamling i TR-Register Danmark.

Som nævnt i indkaldelsen afholdes generalforsamlingen, som sidste år, i Stenløse Kulturhus, Rådhustorvet 2, 3660 Stenløse.

Vi glæder os til at se dig 😊

Mange hilsner Bestyrelsen
... See MoreSee Less

Så er det på søndag den 21. april kl. 10 at der er generalforsamling i TR-Register Danmark. 

Som nævnt i indkaldelsen afholdes generalforsamlingen, som sidste år, i Stenløse Kulturhus, Rådhustorvet 2, 3660 Stenløse. 

Vi glæder os til at se dig 😊

Mange hilsner Bestyrelsen
11 months ago

Så er der sæsonstart på Cars & Coffee på Torvet i Hillerød - temperaturen siger 🥶 ... See MoreSee Less

Så er der sæsonstart på Cars & Coffee på Torvet i Hillerød - temperaturen siger 🥶
11 months ago

Er der nogen i dette Forum som kører med alu topstykke og har monteret olietyve på ind og ud stødningsventiler - triumph TR3 motor. - syntes den ryger lidt for meget😳 ... See MoreSee Less

Er der nogen i dette Forum som kører med alu topstykke og har monteret olietyve på ind og ud stødningsventiler - triumph TR3 motor. - syntes den ryger lidt for meget😳
11 months ago

Sidste nyt fra England ... See MoreSee Less

Sidste nyt fra England