Der var ingen tvivl om fra første minut vi mødtes på parkeringspladsen, at der var styr på tropperne, med nærmest militærisk præcision, kort, artikler om de forskellige steder vi skulle komme forbi, havde Christel og Mogens lagt et program, som kunne tage pusten fra et velorganiseret eventbureau.
Der herskede heller ikke tvivl om, at lige nøjagtig denne dag i september var TR oraklerne samlet om én eneste bestemt ting – nemlig deres biler – og kun dét !
Flåden bestod af 9 smukke biler, og med truende himmel startede vi ud sydover gennem det smukke terræn, smukke egne passerede ad små krogede veje, steder man aldrig normalt ser, men som virkelig passer til kørsel i åben vogn. For første gang i mands minde fik meterologerne endelig ret, de havde lovet ”risiko for regn op ad formiddagen”, og regn kom der, meeen holder man en anstændig hastighed kommer regnen ikke ret meget ind i kabinen – nogle orakler påstår +50 km i timen, så bliver man ikke våd, men da hastigheden varierede mellem 40 og 60 km. i timen var der til sidst – hos nogen – stemning for, at få tag over hovedet, så vi gjorde holdt ved Danmarks næstmindste kirke – Kornerup Kirke med en fantastisk udsigt over Suså’en. Paraplyerne kom op og dækkede kabinerne, få (meget få) gik så drastisk til værks, at kalechen åbenbart skulle inspiceres lige nøjagtig på det tidspunkt (?), ord som ”svæklinge” blev svagt hånende – men hjerteligt – hvisket i hjørnerne, nu nævner vi ikke navne i den forbindelse, så føler Roald sig bare ramt.
Maaaaads din turbo hyler – nævnte jeg ikke i min indledning, at TR oraklerne var samlet??? Ved Kornerup Kirke kunne flere ikke holde sig i skindet, undertegnede inklusiv, og skulle lige have værktøjet frem og lave ”mindre justeringer”, og så er det jo fantastisk, at så megen TR viden er samlet på så lille et sted, når man så har brug for det, og efter en debat, som kunne gøre folktingets åbningsdebat til skamme, var der efterhånden bred enighed om, at det måtte være vandpumpen som pev en anelse – og ikke turboen…. jojo dejligt med kyndig vejledning og tekniske kundskaber…
Regnen stilnede af, og kortegen startede op igen og fortsatte ud i den Midtsjællandske natur med kurs mod Sorø Golfklub, hvor en lækker frokost ventede os.
Bilerne blev foran klubhuset linet op, og repræsenterede os på bedste vis, og vi gik ind til frokost, som bestemt ikke skuffede nogle. Så var vi klar til sidste etape, vi startede ud igennem Sorø midtby, skæve smil og pegen med fingre, lyste op i bybilledet og kursen blev sat mod Osted, som var vores slutdestination, og med en golfspillers ligende optimisme, kunne man måske ane en opklaring i vejret med et solstrejf i horisonten henover bisonoksernes rygge. Osted forsamlingshus blev det og med lovning om, at smage Danmarks bedste citron måne og en kop varm kaffe, var det med stor forventning vi linede op for sidste gang den dag. ”Der er en bremse eller kobling som hænger” – så startede oraklerne igen, og der blev diagnostiseret med næse og og følen på bremsetromler for at lokaliserer fejlen, det mundede ud i at en utæt topdæksel pakning (nej Lars, jeg har en ekstra) havde gjort således at nogle dråber olie havde ramt den varme udstødningsmanifold – vi lærte alle noget den eftermiddag…
Min første rigtige ”tour” med klubben, og med en så gennemarbejdet tur af Christel og Mogens, ser jeg allerede frem til den næste med oraklernes sorte – men varme – humor og hyggelige samvær.
Mads Winkler
