Scenen var vidunderligt sat – vejrguderne åbenbarede netop denne dag Sjælland badet i allersmukkeste solskin og iklædt strålende forårsfarver overalt. Pigerne sang og fuglene havde ingen bukser på.
Skotten havde sat samtlige sejl, og den fint eksponerede Lumsåstur gav i alt 13 deltagende højpotente sportsvogne, med glade chauffører hvis kørekløe både i hænder og fødder næsten ikke stod til at beherske. Nu skulle kørelængslerne og evnerne dertil altså for alvor realiseres.
Vi satte Royalt af fra Kronprins Frederiks bro i Frederikssund, og med Skotten forrest lagde han beslutsomt med hvinende dæk kursen mod Munkholmbroen – stort set med pedalen i bund allerede fra starten. Alle biler og chauffører fulgte beredvilligt trop, og så gik det ellers over stok og sten med gyngende samt knirkende vintertrætte støddæmpere ad de snoede landeveje gennem det smukke i mødekommende jomfrueligt uberørte Hornsherred. Alt var som det skulle være, og nydelsen stod at læse ud af alles ansigter og de løftede kølergriller.
Smukt anlagte Ejby havn blev rundet til alles begejstring, hvor Skotten dog først måtte efterse sin 5´er for mislyde efter strabadserne. Hurtigt overstået gik turen forventningsfuldt videre.
Dernæst var det undertegnede der lagde bil til turens største drama. Ved det efterfølgende annoncerede stop ved Munkholmbroen, fossede benzinen ud af 2 hullede PI-benzinslanger. Straks stod dér næsten 10 håndgangne mænd parat ved motorrummet – trods eksplosionsfaren, og den erfarne traktormekaniker samt TR6-geni, klubmedlemmet Roald tog sikkert over. På næsten Egon Olsen-bandemanér tryllede han et by-pass-arrangement ud af sin altid velassorterede værktøjskasse(Boing 747-niveau), og simsa la bim var den alvorligt haverede TR6´PI-er igen køreklar. Noget sådant ville ALDRIG være sket for en karburatormodel, som han set i bakspejlet bagefter tørt kommenterede episoden.
Efterfølgende tog Skotten de 2 slanger i sin varetægt, og nu venter dem en tur i de hvidkitledes reservedels-laboratorier, hvor en dybgående undersøgelse med bl.a. trykprøvning skal afgøre fejlens på åstedet næsten uforklarlige opståen.
TAK ROALD – BÅDE FOR OPVISNINGEN OG UDFØRT DÅD!
Videre over Holbæk og den inddæmmede Lammefjord langs dæmningen, og frem til den navnkundige Højby Brugs, som vi dog kunne nøjes med at beundre uden køre-stop fra parkeringspladsen.
Endelig på Odden over smalle udfordrende næsten hemmeligt godt gemte snoede smutveje, og så ud af det blå - vrimlede det pludselig med tæt parkerede fuldblods TR-biler(+ en enkelt af Bimmer-typen) foran det overordentlig smukt placerede Skotte-sommerhus ”Strandbo”.
Efter at ha´ nydt udsigten ud over vandet, gik vi om bord i de medbragte madkurve og den obligatorisk donerede klub-genstand. Snakken gik flydende og summende ved bordene, og det gode kammeratsskab blev udvekslet på bedste klubmanér, med alt hvad det indebærer af dyrt købte erfaringsudvekslinger, røverhistorier, vandede vittigheder og venskabelig små-mobning. Rosinen i pølseenden blev Janes velsmagende og smukt dekorerede TR-kage, som ledsagede kaffen på festlig manér og stor begejstring. Tak for kaffe.
Da Skotten med sin tidligere tilknytning til Søværnet kunne give bagom-adgang til Søværnets Træningsanlæg, besluttede deltagerne derefter at sætte dagens TR-kurs mod Gniben, hvor Skotten gav et bagud-vendt inside-indblik i ”Koldkrigs-træningen”, der foregik på anlægget for bare et par årtier siden. Anlægget er stadig aktivt i dag – nu blot i en stærkt nedskalleret udgave.
Afslutningsvis tog vi en smeltende is-opsamling på havnekajen i Havnebyen, hvor vi fik lejlighed til at tage ordentlig afsked med hinanden og sige værtsparret og turplanlæggerne Annette og Lars Skotte tak for en dejlig dag og et super arrangement.
Johannes