Peter stod for gløgg´en, og havde udblødt rosiner og smuttet mandler i dagevis. Resultatet var formidabelt - blot måtte indtaget afstemmes efter den gældende politivedtægt.
Æbleskiver, småkager, pebernødder mv. var der i rigelige mængder. Annette og Margit stod som sædvanlig bag denne del af traktementet.
Det blev igen en meget hyggelig aften med megen snak i krogene, så meget, at det til tider var svært at høre, hvad naboen sagde. Emnerne var selvfølgelig TR-biler og teknik, men årets ture og den siddende regerings politiske gøren og laden fik også en tur med på vejen.
På bestyrelsens vegne takkede Bjarne arrangørerne for aftenens indsats og benyttede samtidig lejligheden til at takke alle for en fornem sæson.
Vi glæder os til at kunne mødes igen, når vejrguderne og forsikringsbestemmelserne giver os lov til, at trække bilerne frem af vinterhiet.
KUR
Hyggeligt er det.