l1060649

Søndag d. 5 maj blev årets generalforsamling i TR-Register Danmark afholdt. Ligesom sidste år blev den afholdt på Hørsholm Bibliotek og minsandten om solen ikke også i år strålede ned fra en næsten skyfri himmel. Hvem ved? Måske er vejrguderne TR-fans..?

Men her sluttede glæderne ikke. I år satte vi nemlig rekord i antallet af fremmødte biler og deres menneskelige følgesvende. Hele 20 funklende biler mødte op på parkeringspladsen, og faktisk blev vi nødt til nærmest at stable dem oven på hinanden for at få plads. Noget af et luksusproblem, må man sige. Det var også kun ved hjælp af en vis opfindsomhed, at de små 40 TR-ister kunne presses sammen i bibliotekets mødelokale.

Selve generalforsamlingen forløb rigtig godt. Formand Lars takkede som bekendt af, regnskabet blev gennemgået og en ny bestyrelse valgt. Læs det officielle referat andetsteds på hjemmesiden for at dykke ned i detaljerne.

Som altid foregik tingene og diskussionerne i en positiv, konstruktiv og fremadskuende atmosfære, hvor alle kan komme til orde med stort og småt. Både til selve mødet og til det obligatoriske dækspark på parkeringspladsen er det tydeligt for enhver, at stemningen i vores klub er god, og at der er plads til både seriøse samtaler og til sjov og jokes - sidstnævnte dog af svingende kvalitet!!!

Det er uhyre vigtigt, at vi alle holder fast i denne åbne og imødekommende attitude. Ikke bare for at styrke sammenholdet mellem os, der nu er medlemmmer, men også for at sende et signal til alle TR-ejere (samt dem der måtte overveje at købe en TR) om, at vores klub er stedet, hvor tingene sker og stedet, hvor de ikke møder en lukket dør, men derimod venlige og interesserede mennesker.

l1060657

 

Efter generalforsamlingen gik turen til Kastellet, hvor endnu en rekord ventede på os. Aldrig før har der været så mange smukke, gamle biler samlet på stedet. Næsten 400 stykker rullende bilhistorie endte med at indfinde sig og med det overvældende fremmøde af publikummer, kan man vist roligt konstatere, at interessen for klassiske biler er meget stor - og stigende. Hvis man ikke bliver blød om sit bilhjerte mindst et dusin gange, når man går rundt blandt bilerne på Kastellet, bør man alvorligt overveje, om man lider af hjertefejl! Der var mange flotte før-krigs-biler, amerikanerne af både potent og flydende karakter, stålsatte tyske Mercedes' er og BMW' er, delikate italienere og alverdens andre kuriøse og spændende køretøjer. Hertil kommer en stribe af fortidens hverdagsbiler, som de fleste af os har glemt alt om, men nogle hårdhudede tilhængere heldigvis holder i live. Hvem har f.eks. set (eller tænkt på) en Volvo 343 siden ruder konge var knægt? Sådan en stod såmænd til skue på Kastellet. Sikkert ikke en drømmebil for ret mange, men for nogen er DET sagen. Interessen for de gamle biler er bred, broget og til tider overraskende og besynderlig, men det er kun en styrke og charme, vi alle kan nyde godt af. Eller hvad med en Opel Monza? Engang enhver speeder-gal ungersvends vådeste drøm, men nu en nærmest udryddet art. Men en velklædt, ældre herre havde kørt turen fra Slagelse i sin helt originale og uspolerede Monza, som åbenlyst var hans store passion.

Nå ja, så var der også et regiment af englændere! Man havde fornøjelsen af en god del MG' ere, Healey'er, Jags plus mere sjældne fugle som TVR og Jensen.

Mellem TR-Register Danmarks bannere stod dog naturligvis dagens bedste biler - nemlig en lang række TR-modeller! Igen i år var vores biler genstand for stor interesse, og vi fik talt med mange interesserede mennesker. TR-biler er stadigt mere populære, og på en dag som den på Kastellet, virker det som om, der er mange, der gerne vil med ind i vores flok og opleve glæden over at eje og køre en TR. De skal være hjerteligt velkomne i vores klub og sandelig også til at opleve forårsmønstringen på Kastellet næste år!

Mød op. Det er en stor oplevelse!

 

Lars Skaanning, Jyllandskoordinator

 

2 år siden

Så er det i denne weekend at det berømte Kas Kastner Cup (opkaldt efter den nu afdøde Triumph Racing ikon, Kas Kastner) køres i Portland USA - er du til Race med Triumph så er det her det sker 👌😎🏎 ... Se mereSe mindre
Se på facebook

2 år siden

Meine Lieblings-Rennstrecke, der Nürburgring. Foto von einer GLP. Meine erste Veranstaltung, war auf dem Nürburgring, bei einer GLP, mit einem Steyer-Puch, 1965. ... Se mereSe mindre
Se på facebook

2 år siden

This is an appeal to anyone in Aarhus area who can maybe help me with my engine. I have rebuilt carbs and also did a top end rebuild, I have simply got something wrong, the RPM on my TR6 is too high (1400 snd increases when hot) meaning no town driving as I risk overheating. I have exhausted my limit of knowledge and need help, I guess on timing and fuel (its a carb version with 175s) , so please see this as a call for help to anyone who can recommend some help or can help in the Aarhus area. My recent planned road trip to Germany I had to cancel and want some summer driving. Richard ... Se mereSe mindre
Se på facebook