DSCN1023

Roalds projekt beskrevet nedenfor er også Månedens TR for December 2013, men da Roald har sendt en hel beskrivelse ind af projektet og masser af billeder valgte vi at bringe hele artiklen som et restaurations projekt samtidig med at hans bil optræder under Månedens TR for December.

 

af Roald Ammentorp

 

Da jeg udelukkende har haft Opel-biler siden jeg var 17 år, var min tanke i mange år at et evt. projekt skulle være en Opel-GT (den lille Corvette).Ved et tilfælde så jeg TOP-GEAR`s  James May, der testede en TR-6 i typisk, engelsk regnvejr. Jeg var øjeblikkelig solgt – det skulle da være sådan èn og ikke en lukket vogn.  Så ultimo 2007 kiggede jeg efter TR-6`ere, og der var kun få til salg til forskel fra nu. Eksemplaret jeg fandt stod i Helsingør og så hæderlig ud ,- på overfladen skulle det vise sig. Bilen havde dårlige bunde og paneler men skulle ellers være rimelig, forlød det.

 

Men der var noget om ordsproget, jeg tit hørte i min læretid – at når du rører ved en lort – ja så begynder den at lugte. Det viste sig naturligvis, at bilen burde have været skrottet, da den var i en MEGET elendig forfatning. Men med gode råd fra eksperter og min egen baggrund med 35 år som traktor/entreprenør/alt mulig – mekaniker, lykkedes det at få et til tider håbløst projekt, til at blive en fin og særdeles velkørende TR-6. Ikke mindst pga. Jan Lous` næsten identiske projekt, der heldigt for mig, hele tiden var et par år foran mit. Derfor kunne jeg, udover råd og vejledning, overtage Jan`s  ”byggestativ” til karosseriet.

Chassiset var efter sandblæsning  nærmest en si og faldt stort set sammen, da jeg begyndte at skære centret op i sømmene. Så udover de tilgængelige outriggere til trailingarmene, bagende og ”skjorte-stykkerne” var det ellers blot at starte med en 1,5 mm karosseriplade og så bare klippe, bukke og svejse i en uendelighed. Heldigvis fås de fleste karosseridele, så det var kun få dele, jeg selv måtte fremstille. Men med karosseri/chassis-dele for 40.000 kr. løber det jo i den sidste ende op.

Efter karossens hjemkomst fra maler primo dec.2012 holdt vi et vellykket garagemøde hos mig, hvor interesserede fra klubben kunne se sådan en laban, inden den blev samlet.

Derefter gik det stærkt med at blive færdig, og indregistreringen af køretøjet lå lige om hjørnet, - troede jeg.

I de 5½ år jeg byggede bil, var jeg koncentreret om det rent praktiske. Papirgangen viste sig derimod at være problematisk. Dokumentet jeg fik med ved købet (hos en ”autoriseret” veteranbilhandler); var en kopi af et eksportdokument da bilen forlod USA. Så efter afslag fra SKAT om tilladelse til at syne uden reg.attest, frygtede jeg på et tidspunkt, at bilen aldrig ville komme ud at køre. Men ved gode kræfters hjælp og kontakter i klubben, og Lars Skotte`s hjælp med at forfatte et brev til Motor-registeret i Connecticut, hvor bilen kom fra, lykkedes det at gøre SKAT tilfredse med indsatsen, og jeg fik dispensation til at syne uden reg.attest.

Så den 27/7-2013 hentede jeg nummerplader, - sorte naturligvis -, monterede dem øjeblikkeligt og har nået at køre 3.300 km. til nu hvor sæsonen er slut. Og jeg har nydt hver en kilometer.

Jeg glæder mig til vi ses og skal køre i den kommende sæson.

 

Stor TR – hilsen

Roald Ammentorp.

Comments Box SVG iconsUsed for the like, share, comment, and reaction icons
21 hours ago

Er der mon nogen der har 4 gode stålfælge til en TR6 stående? ... See MoreSee Less

5 days ago

Lad os byde vores nye medlemmer velkommen!
Erling Pedersen
... See MoreSee Less

Lad os byde vores nye medlemmer velkommen!
Erling Pedersen