Rosenfestival i Bogense

Eventyr og klassiske biler på Nordfyn

Der var skruet gevaldigt op for oplevelserne på årets udgave af Rosenfestival I Bogense, som fandt sted den første weekend i August 2026.

Der var mødt 5 Triumph biler op fra klubben efter invitation fra MGC Danmark og vi havde den fineste plads lige op til hovedgaden.

Her kom der rigtig mange nysgerrige forbi, som tydeligt ikke havde forventet at se klassiske biler, så det var ægte interesse for både biler og klubben.

Årets tema var eventyr og der var virkelig mange flotte udgaver af kendte eventyr i hele hovedgaden. Alle butikker var åbne med boder på gaden, hvor der blev tilbudt masser af sjove og finurlige ting og sager.

Torvet var dækket op med borde og bænke, hvor man kunne nyde alverdens mad og kolde fadøl.
Den her festival emmer af gammeldags markedsstemning - sågar kom der en garde forbi med fuld musik, det var meget festligt.

Her kan opleves meget mere end bare roser, så vi forventer at deltage igen næste år.

Jan / Bestyrelsen

Rosenfestival 1
Rosenfestival 2
Rosenfestival 4
Rosenfestival 5
Nr.3