AFLYST – TR Register træf i Jylland

ARRANGEMENT ER AFLYST!

Der indbydes hermed til en lille komsammen lørdag d. 25 juni.

Vi mødes kl. 13 hos Lars Skaanning, Agerbæk. Se på kort (Nærmere detailjer oplyses efterfølgende din tilmelding til Lars.)

Efter dækspark og Triumph-snak ruller vi ud på en fælles køretur i lokalområdet.

Hvis der er stemning for det, kan dagen evt. afsluttes med et besøg hos klassiker-forhandleren Læborg Auto ved Vejen.

Lars er vært ved kaffe, øl, sandwich etc.

Meld gerne tilbage om dette, så de relevante aftaler kan træffes.

Tilmelding.

Du melder dig til arrangementet ved at sende Lars en email her >>
Sidste tilmeldingsfrist d. 17 juni.

Bemærk: Ved for få tilmeldinger bliver arrangementet aflyst.

Vis stort kort

2 tanker om “AFLYST – TR Register træf i Jylland

  1. Siden bestyrelsen ikke har gjort opmærksom på det, skal jeg – her i den absolut sidste time – sige, at mødet er aflyst. Sidste svardato var d. 18., og ingen havde tilmeldt sig. Jeg har for 4 – 5 dage gjort de relevante personer opmærksom på aflysningen, men beskeden er desværre ikke nået videre. Så hvis man ikke har tilmeldt sig, men alligevel hopper i TR`en og suser mod Agerbæk, møder man desværre en lukket dør.
    Jeg vil i sensommeren for 3. gang forsøge at lave et lille træf. Så må vi se, hvad der sker. Jeg vil i øvrigt opfordre andre klubmedlemmer til at gøre det samme – om de så bor i Jylland, på Sjælland, på Fyn eller på Svalbard. Husk nu, at det kun handler om at lægge lokalitet til. Jo, måske en kop kaffe og en ostemad, men ikke mere. Det kræver ikke meget. Det handler om biler og ikke champagne, pindemadder og luksuriøse omgivelser. Så alle kan være med! Vores klub “råder” over Danmarks absolut bedste eksperter i TR-biler, og jeg ved, at de alle elsker at videreformidle deres viden til interesserede lyttere! Så jeg håber, at folk vil tage initiativ til noget. Det kan være en simpel køretur, en “undervisnings-time” med de omtalte eksperter eller noget helt tredje.
    En klub bliver aldrig andet end det, dens medlemmer gør den til.

    Vi ses senere på året!

    Lars

  2. Hej Lars,

    Først og fremmest, tak endnu engang for dit initiativ.

    Jeg beklager, at jeg ikke har fået opdateret siden med aflysning af arrangementet. Ikke specielt skarpt fra min side! Så, Lars, en stor undskyldning fra mig.

    Endnu engang, Godt initiativ. Og “hørt” til din opfordring.

    Med venlig hilsen
    Allan

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.