For TR 4 og fremefter er alle modellerne udstyret med en tangstangsstyring, som giver en meget direkte forbindelse mellem hjulene og rattet. Med andre ord må der ikke være ratslør.
Hvis der alligevel er ratslør skal årsagen findes og rettes.

Først og fremmest skal rattet sidde fast, det vil sige at ratstammen ikke må kunne flytte sig op og ned eller til siderne. Kan den det er bøsningerne som holder ratstammen slidte og skal skiftes.

Med en hjælper er der nogle relativt simple undersøgelser man selv kan udføre for at finde fejlen:

Hjælperen skal dreje forsigtigt på rattet fra side til side, lige nok til at man mærker modstand. Medens hjælperen bliver ved at dreje ganske lidt fra side til side kan man føle på ratstangen som går ned til tandstangen foran motoren. De små ryk hjælperen laver kan nu tydeligt mærkes og ved at følge bevægelsen oppe fra og nedad kan man se hvilket led som giver sig.

Gummikoblingen, som sidder lige ved siden af batteriet har ikke en meget lang levetid.

Der sker simpelt hen det, at gummiet slipper metallet. Ved at lade hjælperen dreje en omgang frem og tilbage (eventuelt med bilen på bukke) kan man se om gummiet har sluppet. Er det sket siger det sig selv at koblingen skal skiftes straks.

Leddet nede ved tandstangen kan også blive slidt og give anledning til slør. Igen kan man med hjælperens bevægelser se om leddet bevæger sig samlet eller om den øverste del bevæger sig fra side til siden uden at den anden side følger med.
Hvis ovenstående led er i orden er der endnu et par steder som kan give anledning til ratslør.

Styrekuglerne som sidder ude ved hjulene kan blive slidt, medens hjælperen stadig drejer fra side til side kan man kigge på styrekuglen og eventuelt mærke på den også. Hvis den bevæger sig op og ned når der drejes er den meget slidt, men måske er den kun lidt slidt og det kan mærkes som nogle ryk i selve armen når der drejes fra side til side.

Selve tandstangen kan også være slidt, men den kan muligvis justeres på plads, mere om det nedenfor. Om tandstangen er meget slidt undersøges ved at dreje hjulene helt ud til siden og så hive i tandstangen. Hvis den kan bevæges op og ned så er den slidt op og skal skiftes. Hvis det føles som om den sidder godt fast, men der alligevel er slør, kan man muligvis justere sløret væk.

Justering af slør i tangstang:

På de originale tandstænger sidder der en stor møtrik lige over det sted hvor ratstammen er forbundet.

Under denne store møtrik ligger der en bøsning som presser tandstangen ned mod "pinnion" som er forbundet til ratstammen. Møtrikken er klodset op på nogle skiver "shims" som blev tilpasset til minimum slør da tandstangen var ny. Ved at fjerne en eller flere af disse skiver kan sliddet i nogen grad afhjælpes. Der skal eksperimenteres med disse skiver da for få skiver vil gøre styringen meget stram, og for mange skiver vil gøre at der stadig er slør.
Hvis ovenstående ikke hjælper og stangen stadig virker meget løs er alle bøsningerne desværre slidt så meget at tandstangen skal skiftes ud. Der findes nye repro-tandstænger eller man kan få en renoveret original.

Ved montage af en tandstang skal man i øvrigt være opmærksom på, at gummibøsningerne som holder tandstangen fast på rammen skal presses udad medens skruerne på beslagene strammes mod rammen. Dette for at undgå at tandstangen kan flytte sig fra side til side, hvis bøsningerne ikke sidder stramt. Der findes et "Triumph specialværktøj" til denne operation. Ellers kan man presse bøsningerne udad med en træliste som sættes i spænd mellem bøsningerne således at de presses udad. Nogle anvender svejsetænger til at holde bøsningerne på plads under montagen, men flangerne på tandstangen er desværre lavet af en relativt blød AL-legering så de kan knække af.

Comments Box SVG iconsUsed for the like, share, comment, and reaction icons
7 months ago

Lad os byde vores nye medlemmer velkommen!
Dyna Dyna
... See MoreSee Less

7 months ago

Årets generalforsamling d 21. April 2024 vel besøgt og vel afsluttet ... See MoreSee Less

Årets generalforsamling d 21. April 2024 vel besøgt og vel afsluttetImage attachment
7 months ago

Så er det på søndag den 21. april kl. 10 at der er generalforsamling i TR-Register Danmark.

Som nævnt i indkaldelsen afholdes generalforsamlingen, som sidste år, i Stenløse Kulturhus, Rådhustorvet 2, 3660 Stenløse.

Vi glæder os til at se dig 😊

Mange hilsner Bestyrelsen
... See MoreSee Less

Så er det på søndag den 21. april kl. 10 at der er generalforsamling i TR-Register Danmark. 

Som nævnt i indkaldelsen afholdes generalforsamlingen, som sidste år, i Stenløse Kulturhus, Rådhustorvet 2, 3660 Stenløse. 

Vi glæder os til at se dig 😊

Mange hilsner Bestyrelsen
7 months ago

Så er der sæsonstart på Cars & Coffee på Torvet i Hillerød - temperaturen siger 🥶 ... See MoreSee Less

Så er der sæsonstart på Cars & Coffee på Torvet i Hillerød - temperaturen siger 🥶
7 months ago

Er der nogen i dette Forum som kører med alu topstykke og har monteret olietyve på ind og ud stødningsventiler - triumph TR3 motor. - syntes den ryger lidt for meget😳 ... See MoreSee Less

Er der nogen i dette Forum som kører med alu topstykke og har monteret olietyve på ind og ud stødningsventiler - triumph TR3 motor. - syntes den ryger lidt for meget😳
7 months ago

Sidste nyt fra England ... See MoreSee Less

Sidste nyt fra England