Birgit og Tage havde lavet en fællestur med TR Club DK. De kom med 5 biler og vi kom med 10.
Vi mødtes ved My Garage i Vejle, hvor vi fik en super rundvisning. Der var virkelig fine biler at se på, både nye superbiler og veteranbiler og selvfølgelig en TR 6 :-).
Da al snakken var overstået skulle vi til Juelsminde…men ikke ad den lige vej, nej nu skulle på en fantastisk tur ad små veje både langs Vejlefjord og ind i landet.
Efter frokost på Juelsminde havn kørte vi videre til Ferguson Museum i den lille by Stourup, hvor vi så på Ferguson traktorer i alverdens afskygninger f.eks en der havde været på sydpolen.
Som afslutning på en vellykket dag fik vi kaffe med Tage og Birgits hjemmebag.
Stor tak til Birgit og Tage for en veltilrettelagt tur. / Erhard
Endelig dukkede den 7. Juni op, og 9 fuldblods TR-biler stod struttende klar til afgang på Circle-K på Karlslunde S – med 17 ikke-klimatosser, men derimod med 17 entusiastiske forventningsfulde og feriestemte TR-tosser.
Alle behørige forberedelser til kørselsudfordringen var på plads – strøm, luft, vand, 100 oktan benzin og 20/50 olie var fyldt til randen. Alle biler skinnede om kap og stod skarpe – hvilken fryd om end det støvregnede en kende.
Kl.: 06:30 fløjtede arrangørerne Elisabeth og Carsten opstart og afgang mod færgen i Gedser og de 4 dages TR-eventyr med de øvrige 200 deltagende TR-biler i Linstow – lidt nordvest ift. Berlin.
Efter morgenmad og færgetur til Rostock, kørte vi med kluden nede ad de allermindste smukke, krogede og bakkede veje til ”Strandhaus am Inselsee”, hvor vi med skøn søudsigt nød en let frokost, og naturligvis med den obligatoriske Weizen Hefe – halbes liter danke..
Kanon velkomst i Linstow til det store TR-Pinsetræf – æresport med gewezener til de tørre halse osv..
Gudskelov var silden i år erstattet af en pølsemad. Vi var heldige – vi danskere blevet nemlig stuvet sammen i 3 huse, så vi kunne oprette vor egen lille danske TR-koloni, hvor mellemtiderne i det heftige træf-program kunne bruges til kaffepauser, og gode Biergarten-snakke ud på de små timer. Super hyggeligt – dejligt sammenhold med godt TR-kammeratskab.
Om dagen fantastiske udfordrende; men smukke køreture – og der skal ikke lægges skjul på, at det virkelig gik hen over stok og sten. Mens vi humpede os over de toppede gamle DDR-brosten man åbenbart finder overalt i det forgangne Øst-Tyskland, sad hjertet beklemt højt oppe i halsen på hver eneste ærlige TR-ejer – især efter de nye ildevarslende udefinérbare sære lyde poppede op fra fjedre, bøsninger og støddæmpere. Milde Moses – lad det blive sidste gang vi kommer på de kanter, med vore sarte TR-biler.
Om aftenen gode middage, hvoraf den sidste tog kegler med udendørs Western-Barbecue med efterfølgende aftenunderholdning i form af inciterende line-dance med live-band. Flere af os var heftigt Cowgirl/boy-udklædte denne aften, og mange dansede gevaldigt igennem, og gav alt hvad de havde i sig på dansegulvet.
Med et var de skønne 4 dage smuttet, og vi skulle desværre ta´ endeligt afsked med vore tyske TR-venner. Og 7 af de 9 biler vendte næsen hjemad i samlet flok mod gode gamle Danmark, medens de sidste 2 kørte mod Osnabrück for at fejre TR6´erens 50 års fødselsdag sammen med særligt TR6-entusiastiske TR-venner fra hele verden.
Lørdag den 30. Marts 2019 havde Povl atter kaldt klubbens medlemmer til TR-Forårsklargøring med deres TR-biler i Applus-synsværkstedet i Frederikssund.
Netop dette klubarrangement er som regel et sandt tilløbsstykke blandt medlemmerne, og ikke uden grund. Foråret banker kraftigt på døren, køresæsonen er lige startet, TR-bilerne er grundigt vækket af deres vinterdvale og sidst; men ikke mindst Povl og klubbens øvrige teknik-intelligenzia er talrigt tilstede ved eventen med hele deres potentiale i form af uvurderlig viden og dyrekøbte erfaringer – som de rundhåndet deler ud af til alle.
13 smukke velpolerede TR-biler plus det løse i civile biler mødte op, og man må sige at gensynsglæden var kæmpe-stor blandt medlemmerne. Heldigvis var der også nye ansigter med, som i løbet af vinteren havde gjort deres livs klogeste køb: En potent fuldblods TR-sportsvogn.
Værkstedsportene åbnede sig, og ind fløj TR-bilerne over mekaniker-gravene, op på bremserullefelter, ind foran lygtetesteren, og sluttelig op på den evigt saliggørende lift – så alt kunne komme under Der Originalpolizei´s kyndige og altid skarpe øjne. Alle disse faciliteter og dermed muligheder for et grundigt fagligt check af både over- og især undervogn er super vigtige, så medlemmernes biler til enhver tid opfylder alle sikkerhedskrav, og førerne dermed kan føle rimelige sikre i den forestående køresæson, hvor udfordringerne venter.
Lige så vigtigt er alle de gode vedligeholdsråd som luften er tyk af ved sådan en lejlighed. Det er nemlig stort set umuligt at eje og bruge en TR-sportsvogn korrekt uden dette vigtige sparringsforum, hvor alle finurligheder ved TR-bilerne åbenbares blandt klubmedlemmerne.
Over middag kom frokosten på bordet – igen havde Povl kone Jane været på spil med hendes gode ”klap-sammen-madder”. Der blev drukket igennem i sodavand og kaffe, og ingen gik sultne derfra – tak Jane.
Dermed kunne Povl erklære TR-køresæsonen for spilåben, og da bestyrelsesmedlemmet Claus overrakte klubbens vingave til eventarrangøren Povl, ville klapsalverne ingen ende tage.
Alle lamper er nu grønne for en pragtfuld TR-Register køresæson – mærk selv hvor det kribler og krabler i rat-fingre og speederfødder – og heldigvis er det snart den 5. Maj, hvor vi ses til Generalforsamling i klubben og efterfølgende tager køreturen til Kastellet til Forårsmønstring.
Søndag den 3 . marts 2019 havde Mich kaldt til stort garagemøde i sit veludstyrede værksted – denne gang også ligeså vel-assisteret af Povl og Roald.
Værkstedsmanualen studeres
Og stormøde blev det. Pga. den store tilslutning og deltagelse var det stort set umuligt at finde en ærlig parkeringsplads i indkørslen foran værkstedet. Mich er ellers vant til trængsel ved sine populære events; men da han denne gang havde inviteret både sin egen klub nemlig TR-Register og vores TR-venner fra klubben TR-Club, kom det nok lidt bag på ham, at hele 32 super interesserede TR-entusiaster fra nær og fjern – og begge klubber havde fundet vej frem til værkstedet, som ellers ligger godt afsondret og hengemt ude på ”Lars Tyndskids Marker”.
Stort fremmøde
Den gode lattermilde stemning mellem deltagerne herskede allerede fra starten, og blev straks videreudbygget, da en opstemt Roald startede et sandt TR-skoleridt af rang, med sin professionelle, omhyggelige og som altid detaljerede gennemgang af en 1. klasses renovering og samling af en TR-gearkasse med overgear. Ikke ligefrem indholdet på side 1 i TR-vedligeholdsmanualen for ejere med køkkenbordsanvisninger. Snarere et overflødighedshorn helt ned i ”maskinrummet” af praktiske anvisninger og udvist håndelag på grundlag af indsamlede årelange egne og andres dyrt erhvervede værkstedserfaringer, samt i øvrigt indgående lange studier af gængs international professionel værkstedlitteratur.
Der er mange dele i en Gearkasse, men kun en måde at samle dem rigtigt påDer snakkes syncromesh
Intet blev på nogen måde overladt til tilfældigheder. Roald fik undervejs sandt at sige ”snakket sig ganske varm” – og måtte med respekt for sin vidtfavnende formidlingsopgave overfor de ekstremt interesserede tilskuere, holde en kort kunstpause. For så sammen med Povl at tilvejebringe overblikket hos alle over hele den komplicerede operation. Efterfølgende med-nik hele vejen rundt fra hele forsamlingen af taknemmelighed for de gode og lette aflæsbare samlesæt/puslespil-illustrationer i Rimmer-Bros og go´e gamle Moss´s tykke reservedelskataloger. De kan på en ligefrem næsten guddommelig og hel enkel måde, definitivt ”sætte tingene på rette plads” for den ivrige og opmærksomme læser. Og med et vup var stumperne samlet til perfektion – BRAVO.
Derefter tog Mich over, og meldte sig ind i kampen med sit suveræne bidrag til festen. Foran sig i den solide prøvebænk havde han monteret en superpotent ganske for nyligt top-renoveret 4-benet TR4 motor, som skulle demonstreres for det hærdede TR-folk. På sædvanlig god uforbeholden og ligefrem ”Skipper Skræk” manér intonerede og introducerede han motoren – den klassiske ”Fergusonmotor” – i øvrigt som bekendt den med stempler så store som Cola-dåser. Hele molevitten fra A-Z havde været gennem Michs egne kyndige mekaniker-hænder, atter fået fornyet sprælsk liv og blevet toptunet efter alle kunstens regler. Efter der var lagt for ca. 70.000,- stumper i motoren, bl.a. i form af 2 dobbelte Weber´ere, en ekstra skarp knast og ikke mindst en 123 Lumination elektronisk tænding + diverse, havde den med nu ca. 2.400 udborede cc præsteret 138 HK på rullefelt – absolut mer´ end rigeligt, til at få en 900kg´s tung TR-bil til at flyve fremad som en raket. Men så var der altså også oveni i stumperne lagt i omegnen af 130 professionelle og omhyggelige arbejdstimer, hvor alt bevægeligt var blevet slebet, poleret, smurt, afbalanceret og puslet om, så man stort set kunne stille en 5-krone på højkant i stoisk ro på ventildækslet v. 3000 omdr./min.. Værs´go – bare kom an hér!
Motoren adlød Michs startknap prompte ”første gang”, og imponerede øjeblikkeligt den måbende forsamling med sin omgående kvikke omdrejningsvillighed – næsten som en lynhurtig veltrimmet V8 Ferrari-motor. Med tilsluttet computer og storskærm til hjælp gennemgik Mich, for dem der stadig kunne rumme mere teknik den dag, det elektroniske tændingssystems uhyre mange spidsfindige og nyttige justeringsmuligheder. Alle kunne se, at myten om justeringseksperten ”Mekanikeren med fedtblyanten bag øret og skruetrækkeren med kærven på toppen af karburatorerne” blev sat grundigt til vægs hér og eftertrykkeligt groft sagt pillet ned som ubrugelig. Der er jo altid plads til forbedringer – særlig indenfor moderne motor-teknologi ikk´? Alle var i hvert fald rørende enige om, at motoren i dens nuværende stand kunne gøre enhver TR-bil til ”en sand ulv i fåreklæ´r”.
Alt godt får alt ofte desværre en ende, og den righoldige informative eftermiddag ebbede langsomt ud. Alle kunne se tilbage på et særdeles underholdende og givende værkstedsbesøg, og mon ikke deltagerne tog en eller to gode anvendelige mekanik-ideer med sig hjem til den forårsventende TR-bil i garagerne.
I pauserne, var det rart at se for alle, at gamle veteranklubveteraner fra begge klubber kunne udveksle gamle minder, ligeledes at alle benyttede sig at etablere nye inspirerende relationer i det fælles TR-univers.
Det lange TR-vinterhi er heldigvis ved at være slut for denne gang, og man må da forhåbentlig forvente, at bliver gjort en landsdækkende indsats, for at den gode nye ”feel-good” stemning, som hér blev udvekslet mellem de to danske agtværdige TR-klubber, kaster endnu flere gode sam-arrangementer af sig til alles fordel. Værkstedsbesøg, leverandørbesøg, teknik-aftener, reservedele, messer, pudseaftener og de forjættende køreture osv. osv. – listen er lang.
Der er minsandten allerede lagt i støbeskeen i Jylland, i og med jyder fra begge klubber allerede har sat hinanden stævne søndag den 8. September 2019, til en hyggelig TR-samkørsel i sen-sommerlandet.
Jamen altså – lørdag den 16. Februar tittede den kåde tidlige forårssol minsandten overraskende frem og varslede et gryende endnu ikke forsømt TR-forår. Klubbens medlem Jan havde venligt indbudt medlemmerne til værkstedsbesøg i hans veludstyrede værksted et sted i Nord-sjælland – godt gemt væk fra alfavej.
Ikke uden grund. Uden at overdrive er sagen nemlig den, at han i siger og skriver ca. 20 år, har været i besiddelse af et ulmende TR-klenodie i form at en af de allerførste aftapninger af navnkundiges Michelottis TR-underværker: Den legendariske førsteudgave af en ren TR4´er hér i en frisk, spændende og klædelig BRG-bemaling – i øvrigt som bekendt den model med bladfjedre og stiv bagaksel, som jo kan lave de smukkeste og mest kontrollerede 4-hjuls udskridninger – hvor alt for den rette fører stort set styres med en afbalanceret speederfod.
Bilen eller perlen – som nu har fået en sand 100% overhaling, naturligvis i form at en grundlæggende ”nut and bolt” renovering med alt, hvad en sådan indebærer, af udbedringer og især forbedringer – skulle nemlig vises frem i dens næsten samlede tilstand og tilkendes alles næsegruse beundring.
Det skal siges, at projektet har en lang historie bag sig, og klubben har nysgerrigt fulgt og dyrket det imponerende lange og til tider ualmindelige seje træk Jan har præsteret.
Vores andet medlem Mick har venskabeligt ”skubbet på”, og sikret progression i projektet, bl.a. med sit kyndige karrosseri-håndelag og øvrige gode allehånde råd og vejledninger.
Sammen med Roald og Povl samlede de 3 TR-troldmænd i overværelse af beundrende klubmedlemmer sidste år ved samme tid den selvsamme bils renoverede Ferguson-motor til perfektion på én dag(se reportagen på klubbens hjemmeside fra den 18. Februar 2018) – motoren var så nu på behørig vis placeret og monteret i det snorlige samt cleane motorrum, og funktionsdygtigt og solidt koblet til drivlinjen.
Det er soleklart, at sådan en perle kunne få mundtøjet på gled og mundvandet til at løbe hurtigt blandt de fremmødte – og sandt at sige også en lille smule våde øjne over nostalgien som herskede i værkstedet. Henover det næsten færdige projekt, føg det med svedige mekaniker-historier og en hél del nøgterne råd og gode vink fra medlemmernes egne dyrt erhvervede erfaringer. Som skidt fra en spædekalv, blev en hel 4-årig mekanikeruddannelse i TR-biler godt og grundigt kørt igennem på små 4 timer, hvor alle vel nok kunne lære en ting eller to af klubkammeraterne.
Det hele blev skyllet ned med kaffe og et par gode basser – og enigheden om at 2019 bliver et sandt TR-klubkøreår særlig med det pludselige forår in mente, var ikke til at ta´ fejl af.
Husk Povl holder GPS kursus den 26. Februar, mens Mich holder åbent værksted den 3. Marts – denne gang har han inviteret både TR-Register.dk og TR-klubs medlemmer – bilernes dag.
Julen nærmer sig med raske skridt. Igen i år havde Birgit og Tage arrangeret julekomsammen .
Stuen var hyggelig pyntet. Et ekstra bord var nødvendigt, fremmødet var stort.
Et par nye medlemmer og et par fynboer havde meld sig til arrangementet.
Hyggeligt at hilse på dem.
I år havde Birgit bedt om et forslag til aftensmenuen. Anna Sofie fra Grindsted, meldte straks og foreslog,
stuvede hvidkål med frikadeller, kogte kartofler, rødbeder og revet muskatnød.
Det smagte såååå godt. Julebryg i glassene og højlydt klirrende skål.
Alle tog godt for sig af retterne.
En rigtig hyggelig aften og meget blev der talt om. Gamle biler, rustne søm, møtrikker med links gevind,
opvarmet garage, gearkasse med overdrive, mormor mad, strikketøj, ret og vrang med en i mente,
størrelse 44, hjemmelavede konfekt, facebook og for ikke at glemme vores TR fælles ture gennem
sommeren.
Nogen af os blev igen mindet om den dejlige årstræf på Tyrstrup Kro i Sønderjylland.
Senere på aftenen, blev der serveret kaffe og hjembagte småkager.
Sidst på aftenen tog Birgit ordet. Birgit fortalte hun havde besluttet at trække sig som jylland/fyn
TR koordinator. Der blev stille i stuen……………………. Birgit meddelte, Jan Aagaard fra Fyn havde meldt sig
som koordinator på Fyn og Erhard Jørgensen, som koordinator for Jylland. Så alt vel.
Jeg / vi vil benytte lejligheden, til at takke Birgit med det store stykke arbejde og udfordringerne, som
koordinator i klubben og Tage, som har været hende en tro hjælper og følgesvend.
Vi ser frem til det nye år med nye arrangementer, fælles køreture, fællesskabet og årstræffet på Fyn.
Igen i år havde TR-register.dk en stand på efterårsmessen i Fredericia, og belært af sidste års erfaring med at det ikke var synligt for alle, at vi var en selvstændig klub, havde vi i år fået fremstillet et stort flot bagtæppe, som virkelig gjorde os synlige.
Jan Aagaards TR6, Tages TR5 Pi, Hans Jørgens TR3 og Hans Ludvigs TR6 stod flotte og nypudsede på række og tiltrak rigtig mange interesserede, både lørdag og søndag.
Undertiden var der så mange på standen, at det var svært at komme omkring bilerne.
Vi fik snakket med rigtig mange, og forsøgte af bedste evne at besvare de mange spørgsmål vi fik om bilerne og klubben, så nu håber vi det giver respons i form af flere medlemmer.
Vi fik rigtig mange roser for vores stand, vores biler og for vores velvillighed til at svare på de spørgsmål de havde, så vi var alle glade og tilfredse, men også trætte, da vi pakkede standen ned søndag eftermiddag.
Mange medlemmer i både TR-register.dk og TR-klubben undrer sig over hvorfor der er to klubber som har samme formål, nemlig interessen for TR bilerne, og mener de bør slå sig sammen til en klub.
Som første forsøg på at få de to klubber til at nærme sig hinanden, aftalte Birgit fra TR-register.dk og Erik Steen fra TR-klubben at lave en tur som medlemmer fra begge klubber kunne deltage i.
Erik Steen havde lavet en flot tur i Syd og Sønderjylland, der startede i Vejen og sluttede i Agerskov. Vi var 7 biler fra hver klub. Ruten gik ad små hyggelige veje og undervejs gjorde vi holdt ved Frihedsbroen, som der ikke er mange der kender. Vi fik at vide at det var en af de grænseovergange der blev oprettet da Danmark tabte Sønderjylland i 1864, og samtidig blev vi også belært om at det kun var syd for den gamle grænse at det hed Sønderjylland.
Vi fik frokost på Gram Slot, hvor vi også fik lejlighed til at snakke med dem fra den anden klub, og finde ud af at det var ganske almindelige mennesker som os.
Turen sluttede hos Erik Svendsen, Decorent, i Agerskov. Han har samlet alt mellem himmel og jord plus lidt mere, og det fylder flere store haller plus hele hans hus som ligger 1 km derfra. Han havde selvfølgelig også biler af enhver slags, bl.a. en kæmpe todækker bus der havde været med i 1. verdenskrig, en hidsig Hudson Hornet og ikke mindst en rigtig flot rød TR2.
Vi sluttede af på hans terrasse med kaffe og kage, som de to klubber i fællesskab havde medbragt. Alle var enige om at det havde været en god dag, og at vi fortsat skulle lave fælles arrangementer.
Søndag den 14. oktober 2018 kaldte klubbens Eventudvalgs-formand og frue – Jane og Povl atter til den efterhånden traditionsrige vinterklargøring af vore prægtige TR-biler.
Eventen mønstrede 12 TR-biler ud af 14 tilmeldte, hvis ejere fulgte Povls velmente gode råd om en for guds skyld super omhyggelig vinterklargøring af den følsomme mekanik, som TR-bilerne er så rige på. Det uomtvistelige motto og mantra denne dag var, at ”Den der smører godt, kører godt” – ingen TR-ejer ved sin fulde fornuft kunne vel være uenige i dette udsagn. Sagen er jo dén, at skidt og snavs fra aflejringer af sod og metalspåner plus kondensvand sætter sig i den slidte olie, som fra at være ubetinget velgører for de bevægelige dele i motor, gearkasse og bagtøj, nu efter grundig brug pludselig er blevet den rene gift for drivlinjen, og dermed ”æder alt op” så at sige indefra. O ve´- o skræk – denne kendsgerning er svær at overse og lukke øjnene for, når man nu så gerne vil sin TR-bil det allerbedste.
Så på med mekaniker-klunset, denne tidlige søndag morgenstund, og så kurs mod værkstedet i Frederikssund, hvor Over-værkfører Povl sekunderet af TR-professorrene Mick og Roald stod klar med knivskarpe gode råd og vejledninger, om udbedring af alle slags eventuelle dårligdomme køresæsonen-18 havde frembragt i bilernes kostelige mekanik. For slet ikke at tale rådene om korrekte metoder til olie/filter-skift samt den altid nødvendige rengøring inden samling af filtre, pakninger og bundpropper. Povl havde for en god ordens skyld medbragt et anseligt udvalg af korrekte olier, pakninger og propper til rene og skære klub-foræringspriser, samt diverse nødvendige TR-specialværktøjer.
Som lyn fra en klar himmel, var alle 4 disponible lifte højt besatte, og de første 4 TR-biler fik det glatte lag med kvalitetsolier og fedtstoffer, og snart var hver eneste undervogn krydseksamineret efter alle kunstens regler af de førnævnte tre sagkyndige fra klubbens Originalpolizei, og det skortede ikke på gode velmente råd omkring udbedring af fejl og mangler.
Timerne fløj af sted, og Janes velsmurte frokost-sandwiches stod pludselig for døren og bød sig til, og kunne skylles ned med sodavand – ingen alkoholiske drikke på sådan en dag – vel?
Efter frokost med masser af god lystig dæksparksnak og et par gode grinagtige løgnehistorier, fløj det første hold vinterklare biler ned fra deres lift-himmel, og næste hold biler rykkede ind på scenen, for også at få den helt store saliggørende tur. Der blev gået til dén, og de krumbøjede kroppe under liftene svedte og prustede, alt imens turen gik fra undervogn til oliebeholder for at fylde injektionssprøjterne, hvis gyldne indhold af frisk olie susede gennem de lange slanger, og forsvandt op i de tørstige næsten bundløse huller på gearkasser og bagtøj.
Hen på eftermiddagen var dagens gode gerninger alle gennemført ”efter bogen”, og alle deltagere kunne med god samvittighed og solid viden om ”Rigets tilstand” sætte kursen hjemover til garagerne, hvor TR-bilerne så kan få deres nu fortjente vinterhvil.
Et sådan arrangement er det rene guld for klubmedlemmer – ”hånden på hjertet” er det svært uden denne klub-rygdækning og opbakning, at holde vore hævdvundne veteran TR-biler kørende på den helt rigtige og gode måde.
En stor tak til arrangørerne Jane og Povl, samt Mick og Roald for deres store prisværdige indsats og medvirken – ligeledes til klubkammeraterne for hyggeligt gensidigt og udbytterigt selskab. Det er alle deltageres håb, at arrangørduen kalder til den traditionsrige Forårsklargøring ved sæsonstarten-19.
Klubbens årsaktiviteter stopper heldigvis ikke hér, allerede i weekenden 19.-21. oktober har klubben en stor flot og anseelig stand på klassikker-messen i Fredericia, og i løbet af den kommende vinter afholder klubben traditionen tro adskillige lærerige garagemøder, hvor vi mødes og praktisk gennemgår alskens teknik på TR-bilerne, og har hyggeligt samvær med hinanden.
Så hold øje med klubbens velspækkede ”Aktivitetskalender” på hjemmesiden – ses vi?
Vi havde start på CK tanken i Karlslunde, hvor jeg dog ikke deltog, men i stedet kørte jeg langsomt fra Køge af E20. Pludselig kom der lige 6 stk TR6 farende og vi fulgte trop, et lille pit-stop ved Storebælt og vi blev 8 biler.
Så en skøn tur over Fyn mod Bøjden af mindre veje. Vi kom dog 2 min for sent til færgen og en meget uhjælpsom kontrollør ville ikke lade os komme med. Vi måtte så lige tage 2 timer på kajen. Det gik hurtigt i godt selskab. Torben var kørt i kø så han måtte vente på den anden side.
9 stk. TR6´er til Benniksgaard for at få en platte.
Efter mad og drikke, så var det videre mod Eckernförde, ad mindre veje.
Anden dagen startede med lidt skyer, men vi skulle jo til out let Neumünster så det var bare derudad. Marianne og Johanns havde lavet en tur med skøn natur på små snoede veje.
En lille færge tur blev det også til hvor der kun kunne komme 8 med så jeg måtte vente i hele 10 min.
Efter 3 timer var vi så fremme. Nu var det efter Marianne og Johannes plan, at det var kvinderne, som skulle handle og mændene skulle nyde en øl. Sådan blev det ikke. jeg kunne høre, at der var mange mænd, som fik shoppet men vi fik da alle en “øl”.
Så var det hjemad igen ad små veje igen.
Tredje dage startede en time senere, så man lige kunne sove lidt længere (dejligt) Vejret var også dejligt, med sol, så det var bare med at komme mod Friedrichstadt, som var målet den dag. En lille hyggelig by med kanaler omkring og inde i byen.
Marianne og Johannes havde igen lavet en rigtig dejlig tur. Der var snoede veje igennem bakkede og helt flade områder.
Vi kom igennem en by med rigtige mange storkereder med storke i nogen af dem.
Så kom vi til Friedrichstadt, hvor vi indtog en dejlig frokost efter frokosten gik det hjemad igen på samme dejlige veje.
Senere samme aften var vi ude og spise en dejlig middag
Hjemad forgik rejsen for nogen op ad den gamle landvej, hvor vi kørte over den gamle Lillebæltsbro som lukkede dagen efter. På modsatte side skiltes vi fra.
Tak til alle som var med på turen og en særlig tak til Marianne og Johannes for en rigtig god tur.
Henrik Snæbum havde besluttet sig for at tage til Classic Race i Århus i år (2018) fordi der blev kørt en afdeling af løbsserien Triumph Competition & Britisk GT.
Selvom der er et stort antal Triumph biler (hovedsageligt TR4) med i feltet er det ikke en mærke klasse idet der også er en del MGA og B med samt Marcos 1800,Lotus Elan, TVR og Morgan.
Som noget helt specielt deltog også en Warwick GT350 fra 1960 med en “Rover V8”.
I følge løbsprogrammet er der kun produceret omkring 40 stk. Warwick biler ialt.
Løbsserien køres normalt i Holland ,Belgien og Tyskland hvorfra de fleste kører også stammer fra.
Såvidt jeg ved er reglerne for ændringer og modifikationer mere lempelige end ved tilsvarende historiske løbsserier, men det er kun hvad jeg har hørt.
Der var også en TR 8 med, som var fra IMSA serien men den deltog kun i nogle opvisningsrunder.
– en bilnørdet eftermiddag i paradis.
Så oprandt den højhellige søndag d. 11. februar, hvor TR-troldmanden Micks værksted igen holdt åbent hus for alle det danske TR-Registers teknik-interesserede medlemmer. På sådan en råkold blæsende vinterdag, har en event som netop denne hér traditionelt set enorm stor bevågenhed blandt klubbens medlemmer. Fordi man hér på den gode måde kan hygge sig med sine klubkammerater i TR-fællesskabet, og måske blive endnu klogere på ens bil og alle dens finurlige indgange til gængse reparationer samt den nødvendige almindelige vedligeholdelse. Og så endda oven i købet få et godt tids- og pengebesparende råd eller to med sig hjem til kæledæggen i garagen.
Og opbakningen blandt medlemmerne svigtede heller ikke denne gang. 20 granvoksne mænd mødte talstærkt op i det stemningsfulde velforsynede værksted, og stod efterfølgende rakt op i 6 stive timer på det hårde cementgulv, og dannede skulder mod skulder en fælles tætpakket ring om eventens helt naturlige samlings- og omdrejningspunkt: én 4-benet ny-renoveret sprælsk TR4-motor, som ”bare lige” skulle samles til startklar stand – piece of cake… ikk´?
Motorens stolte ejermand var naturligvis også helt tilstede, og kunne følge sin mangeårige drøm gå i opfyldelse fra 1. række – hvor privilegeret kan man egentlig være? Ligeledes til stede var spandevis af kaffe, sodavand og smør-selv rundstykker med alskens pålæg til. Scenen var sat – intet kunne holde os tilbage eller distrahere vores opmærksomhed.
Hele klubbens TR-motor-intelligenzia var fuldtalligt repræsenteret – trekløveret bestående af den umiskendelige altid veloplagte værkstedsboss Mick som hjemmevant, kyndigt og rutineret ledte slagets gang – dygtigt sekunderet af all-round TR-veteranen Povl, samt den altid omtankefulde og snarrådige Roald – alle tre erfarne og drevne motor-kirurger med hænderne skruet rigtigt godt på, og som jo havde prøvet operationen så adskillige mange gange før. De så næsten så ud og tilsyneladende virkede, ja – som om de kunne gennemføre hele processen med bind for øjnene på et ben klokken halvtre om natten.
Tilskuernes øjne stod til gengæld nærmest på stilke, for ikke at gå glip af motorens forunderlige; men alligevel ganske forudsigelige selvfølgelige transformation fra en samling kolde jern-gnaveben til en samspillende på millimeter velsmurt maskine. De tre motorgenier i uafladeligt fuldt vigør – alle til lejligheden med godt optrukne tætsiddende gummihandsker og flagrende overalls og kedeldragt, ”spillede så godt som” ordløst sammen i deres konsekvent robotagtige udførte mekaniker-ekscorsits. Alt imedens de elegant gennemførte samlings-manuskriptet for de måbende tilskuere, som interesserede samtidigt kunne læse sig til, i den til lejligheden fremlagte vel-propertionerede tykke servicemanual.
Helt legende let gik alt dog alligevel ikke hele tiden – flere gange måtte hengemte specialværktøjer fra morfars tid findes frem fra skuffer og skabe, for at rette tilpasninger og justeringer af alle de ”skæve” engelske mål, som vore elskede biler er så ubekvemt overfyldte af. Intet fik dog lov at stå i vejen for det super velsamarbejdende ensembles egen fremdrift og ustoppelige energi, og sidst på dagen hang ganske rigtigt som forudsagt den let genkendelige TR4-motor samlet i sit solide værkstedsophæng – klar til sæsonstart netop dette forår.
Kæmpe uforbeholdent BRAVO drenge og længe leve TR-håndværket.
Fotos: Peter og Johannes – Tekst: Johannes
PS. Jeg kan tilføje, at jeg fra pålidelig kilde har hørt at motoren kom til at køre omkring kl 20 samme aften. /Lars E N.
