Logo

Det er søndag morgen d. 28/6. Tørt, lidt solskin og en smule vind. Perfekt til åben kørsel. Bodil og jeg skal på tur til Sofiero med alle TR-vennerne. Tager motorvejen til færgen i Helsingør. Er der kl. 8.45, et kvarter før aftalt mødetidspunkt.

Billede1

Så langt øjet rækker er der ikke en TR at se. Til gengæld er der masser af motionscyklister i alt for stramme trikot´er, der skal til Sverige for at bestige Kullen eller en anden svensk knold.
Som Egon Olsen ville have sagt:
"Hvor er de henne alle de hundehoveder og hængerøve, lusede amatører, elendige klamphuggere, latterlige skidesprællere, talentløse skiderikker, impotente grødbønder, og Socialdemokrater!"
Kl. 9.15 ruller vi så 5´eren ind i opmarchbanen og tænker på, om vi har generet medlemmerne, eller om det er vores deodoranter, der er noget i vejen med. Nå skidt. Vi skal nok for en hyggelig dag ud af det alligevel.

Billede2
Sofiero ligger 10 min. kørsel nord for Helsingborg, så vi ankommer før kl. 10. God plads på parkeringsplad-sen, så vi holder lige overfor indgangen. Formiddagskaffen bliver indtaget med udsigt til hundredvis af biler og blomster, så der er noget at se på, for både Bodil og mig.

Sofiero er et rigtig dejligt sted. Blomsterparken er virkelig et besøg værd, hvis man kan lide blomster bare en lille smule. Rhododendron-sæsonen var dog på sin slutning. Vil man opleve den, skal man nok af sted i starten af juni.

Billede3
Slottet er også et besøg værd. Det har været benyttet som sommerresidens for den svenske kongefamilie i mange år, - men i dag er det rammen om en udstilling om kongefamiliens liv på Sofiero. Vores dronning Ingrid var datter af kronprinsesse Margareta, der er skabte parken. Margareta døde i barselsseng som 38-årig. Dronning Ingrid har givetvis fået inspirationen til parken i Gråsten fra sin mor.

Billede4

Bilerne var selvfølgelig også turen værd, også selv om der kun var udstillet 3 TR-biler, - en 3´er, en 4´rer og en 6´er. En del af deltagerne var iført tidstypisk tøj. Det giver altid en særlig stemning.
Vi forlod Sofiero igen ved 13-tiden. Vi kunne godt fornemme, at der var ankommet en del mennesker mens vi var der, men da vi kom ud af parken, stod der en 300 m. lang kø af mennesker, for at komme ind, og markerne omkring slottet var fyldt med biler. Der er ingen tvivl om, at Sofiero Classic er et tilløbsstykke.

Billede5
Vi fortsatte mod nord til Kullen og byen Mølle. Flot natur og et rigtigt sommersted for svenskerne. På vejen hjem købte vi en bakke svenske jordgubbar (jordbær) i vejkanten. Dem spiste vi om aftenens om minde om turen mens vi igen undrede os over, at ingen gad køre tur med os!

 

PS. Husk næste år at fortælle jeres kone/kæreste/veninde, hvis der kommer en tur til Sofiero. Hun vil elske at køre en tur i din TR, når målet er en svensk blomsterpark.

 

/Klaus

2 år siden

Så er det i denne weekend at det berømte Kas Kastner Cup (opkaldt efter den nu afdøde Triumph Racing ikon, Kas Kastner) køres i Portland USA - er du til Race med Triumph så er det her det sker 👌😎🏎 ... Se mereSe mindre
Se på facebook

2 år siden

Meine Lieblings-Rennstrecke, der Nürburgring. Foto von einer GLP. Meine erste Veranstaltung, war auf dem Nürburgring, bei einer GLP, mit einem Steyer-Puch, 1965. ... Se mereSe mindre
Se på facebook

2 år siden

This is an appeal to anyone in Aarhus area who can maybe help me with my engine. I have rebuilt carbs and also did a top end rebuild, I have simply got something wrong, the RPM on my TR6 is too high (1400 snd increases when hot) meaning no town driving as I risk overheating. I have exhausted my limit of knowledge and need help, I guess on timing and fuel (its a carb version with 175s) , so please see this as a call for help to anyone who can recommend some help or can help in the Aarhus area. My recent planned road trip to Germany I had to cancel and want some summer driving. Richard ... Se mereSe mindre
Se på facebook