Som medfølgende kone og med en aktie i en sprit nyerhvervet TR 6`er var det oplagt, at jeg skulle med til årets pinsetræf sammen med føreren af denne unikke smukke maskine. Allerede i efteråret havde jeg hørt om dette årlige træf." Det skulle vi da bare med til", lød det fra alle. Og så var det jo ikke så langt hjemmefra. Så jo, manden og jeg besluttede os for at det ville vi prøve. Vi tilmeldte os og jeg tænkte, at det lå jo langt ude i fremtiden. Men pludselig oprandt dagen. Tidligt op og mødes med de andre entusiaster på tanken i Karlslunde kl. 8.00.
1. Peter og Margit Andersen TR 5
2. Johannes og Marianne Berg TR6 PI
3. Lars og Annette Skotte TR 5
4. Mogens K. Nielsen og Christel TR 6 PI (BEM. støder til gruppen ved Storebæltsbroen)
5. Carsten Bernhardt og Elisabeth TR 6 PI
6. Jan Lous og Lilo TR6 PI
7. Lars Nyegaard og Stine TR 6
8. Bjarne Roed og Karen TR 250
9. Preben og Susanne TR 2
10 Ib og Morten TR4
Inden afgang havde vi brugt en del tid på at diskutere, hvorledes der nu kunne blive plads til al vores habengut. Bagagerummets størrelse stillede jo i den grad krav til omhyggelig og præcis pakning . Tommestokken havde været fremme og det lykkedes.
Vi skulle alle køre sammen over Sjælland og Fyn til Bøjden for derfra at sejle til Fynshav. Og der forenden ventede der bare den skønneste frokost i den skønneste natur.
Solen skinnede fra en klar klar himmel. Det eneste minus var dog, at mandens køretøj hele vejen fra København ikke spandt som den skulle - den pruttede som en gammel fiskekutter. For at sige det mildt. Vi var noget flove over musikken. Det tog en del af glæden. Og ikke mindst da vi ikke vidste hvad der var galt. Her var det så at fællesskabet viste sin store styrke. Peter havde svaret på alle vore trængsler. Det måtte være dyserne det var galt med. Og for at det ikke skal være løgn, så havde han også dyser med i en cigarkasse, netop dem som vi lige stod dér og manglede .Bilen blev lavet efter frokost og manden og jeg kunne køre afsted sammen med de øvrige - med den gode lyd af lækker TR- maskine. Det gjorde bare en kæmpe forskel. Tak Peter!
Hen på eftermiddagen nåede vi til Eckernförde, Dannebro var blevet monteret og hvilken modtagelse. Op på den røde løber - få stukket en snaps og en sildemad i hånden, som du værså´god skulle balancere med - samtidig med at alle omkring dig bød velkommen af hele deres hjerte. Stemningen var høj og forventningerne til arrangementet var store. - Festen kunne begynde. Man må sige at gæstfriheden var stor. - Så var der indskrivning, og inden du nåede dit hotel havde du hænderne fulde af pudseklude, Karamba og andet gear der kunne bruges til at gøre herligheden endnu smukkere, og et program for hvad dagene kunne byde på. Kunne man forestille sig en større og bedre modtagelse? Nej - det var stort og ikke mindst sjovt.
På min første og eneste tur hidtil i TR- Register , indtil videre, havde det været fantastisk, at opleve 15 biler af samme mærke. TR4 , TR5 og TR6. Men her var hele byen fyldt med flere hundrede TR´ere- 2´ere - 3`ere - 4´ere - 5´ere og ikke mindst TR 6´ere iøvrigt som vores egen. Det var et fantastisk syn. Ligesom det var fantastisk at se alle disse bil-entusiaster med deres hoveder begravet dybt nede i diverse motorrum. Eller diskutere bilen med stålpyntelister som ingen havde set tidligere. Det måtte da være noget T- Hansen havde fundet på. Der var bare den ene smukke bil efter den anden. Selv for én som mig, var det et slags slaraffenland at komme til Pinsetræf. Lyden af maskiner, duften af benzin og olie og så synet af alle disse smukke biler. Alle var glade og viste med glæde deres klenodier frem og svarede på spørgsmål. "Har du selv omlakeret den?" "Har du selv renoveret den?" "Hvad er det for en dims?" "Er det de originale sæder der er i?" Osv osv. Alle var snakkesalige og ville gerne dele deres erfaringer og ikke mindst vise deres stolthed over lige netop deres bil. Utroligt. Selv har jeg fået et utroligt udbytte af alt dette. Viden om modellerne, og hvad de hver især kan. Hvordan de ser ud. Fx den Italienske TR (Re: Italia) og engelske, men alligevel italienske designede modeller.
Hjemmefra havde vi kunne melde os til forskellige ture. Manden og jeg havde meldt os til en 100 km tur med et besøg på en ostefabrik og et besøg på et lokalt Jaguar museum. Vi mødtes på aftalt tid og kørte nu afsted omkring 30 biler i kortege. Jeg må bare sige: "Det er bare en helt speciel oplevelse" Den følelse man oplever, ved at køre så mange sammen, er bare noget særligt. Samhørigheden med hinanden. Det at have denne passion sammen er unik og er svært at sammenligne med noget andet. Du oplever følelsen af at være nærmest lykkelig. Du oplever solsorten pludselig kvidrer ind over bilen, du oplever alle duftene og lydene fra landskabet. Du oplever skiftene i dit udsyn. Ja - Hvad mere kan man ønske sig?
Nå - vi skulle på tur mod ostefabrikken og vi var de eneste fra DK. Jeg må sige, at det nordtyske område, er noget undervurderet. For hold da op en smuk tur . Vi kom gennem gamle små byer og skovområder med hundred år gamle træer. Og så sejlede vi et par gange. Over Kieler Kanalen. Underligt at se de store tankere sejle der. På færgen var der kun plads til 8 biler, så det tog noget tid inden vi alle kom over. Men så brugte vi bare tiden til at træne vores tyske, og gøre det man jo har brug for ind imellem.
Ostefabrikken bød på kaffe og ostemadder. Foredrag og film om ostens historie. Die Dänen havde også haft en finger med dér. Det blev tid til at vende hjem ad og nu lød bilen akkurat, som da vi tog afsted hjemmefra. FORKERT! Og så er det her igen, at fælleskabet træder i karakter. Man hjælper bare hinanden og bilen var fikset i løbet af no time med tyskerhjælp.. Og det på tværs af landegrænser. Kanon!
Jaguar museet var noget helt for sig. En passioneret herre havde samlet et utal af biler og merchindise, som han havde stillet op i en lade. Der var flotte biler og dukker i Jaguar tøj. Der var et utal af dash boards på væggene og ikke mindst et utal af andre ting. Ud over Jaguarer, samlede han også på gamle kaffemaskiner og automater og spillemaskiner og kagedåser . Og så havde han nok Nordeuropas største samling af Jaguar modelbiler. Han og konen tog selv imod os. Havde kogt pølser og lavet kaffe. Endnu en dag med en smuk køretur og et sjovt indslag i enden.
Om dagen var vi spredt ud til forskellige ture og arrangementer. Nogen kørte som vi, andre gik på byvandring, nogen besøgte gamle venner og igen andre kastede sig over de friske asparges i forskellige udgaver. Men aftenen havde vi sammen - alle sammen. Der var buffé, underholdning på tysk og dans og kulørte lamper for dem som havde lyst til en swing om.
Inden denne tur til Eckersförte havde jeg ikke mødt så mange fra klubben. Så det var en enestående mulighed for at komme til at lære lidt flere at kende. Die Dánen havde fået vores egne 2 borde, og det var godt. Der var en glad og livlig snakken hen over bordene. Dagens oplevelser blev delt og vores naturlige nysgerrighed på hinanden gav anledning til mange spændende snakke om dette og hint. Det var nogle rigtig gode aftener vi havde der.
Den sidste aften var" takke aftenen", eller skal vi kalde den, "the cellebration aften". Maden havde fået en tand op ad og jubilærer skulle fejres og medaljer skulle uddeles. Takketaler skulle holdes og fade skulle gives videre. Johannes kom derfor på scenen og gav udtryk for Die Dänen og deres store glæde over at være med i Eckersförde 2013 ( og det på tysk)- Ikke et øje var tørt! :-). Spøg til side,. Nå - tysk underholdning er underholding i sig selv. Vi koblede os på fællesdansen og kom da også op på scenen og hele vejen rundt i hele lokalet. Tysk eller ej - vi hyggede os og havde det sjovt. Det var alle pengene værd.
Mandag skulle vi sige farvel. Der var fælles afgang fra den store plads i byen. Alle biler kørte samtidigt - En kæmpe kortege mod et fælles farvel. Vi samledes i en fantastisk flot gammel lager bygning. Fik serveret asparges suppe, asparges pasta sammen med en god tysk øl. Alle var vi mætte af oplevelser og samvær og parate til turen hjem. Men inden vi kom så langt, skulle vi lige op på den røde løber igen. Vi fik en turpose med lidt af hvert og så en kæmpe tak for nu og på gensyn til næste år i Frankfurt.
Frankfurt ligger noget længere nede end Eckernförte, men jeg må sige, at hele denne oplevelse, de gode minder, det gode samvær var uovertruffent. Jeg gør det helt sikkert gerne igen. For jeg har nydt hvert et minut. Gode ture, masser af humor og ikke mindst samværet med rigtig søde TR venner. Tusind tak for jeres gode selskab og jeres måde at være på. Det har virkelig betydet meget for mig og min oplevelse af hele denne tur. Håber at kunne dele og opleve lignende sammen med jer igen. Måske i Frankfurt 2014.
Marianne/TR6PI
