Torsdag før Pinse, den 21 maj kørte undertegnede, Annette og Lars Skotte i vores to TR5ere, af sted til Tyskland for at deltage i det årlige tyske pinsetræf. Vi havde planlagt at tage biltoget fra Hamborg til München , men togchaufførerne strejkede, så vi måtte selv køre til Bad Göggingen – en lille by ca. 100 km. nord for München i det idylliske Altmühls tal, Bayern. Træffet var arrangeret af de regionale grupper fra Nürnberg og München.

Vi var i alt 218 deltagende biler og godt 430 mennesker, så det siger sig selv, at det var et kæmpe arrangement.

2015-05-22 07.03.54

Efter en overnatning lidt syd for Berlin ankom vi først på eftermiddagen om fredagen. Der var fin velkomstkomite med champagne og kort velkomsthilsen til alle, efterhånden som deltagerne ankom. Arrangørerne troede fejlagtigt, at vi var fra TR Club DK og ville vide , hvorfor det Internationale TR Meeting i DK til september var aflyst. Vi kunne blot meddele, at da vi tilhørte TR Register DK, havde vi intet med det aflyste TR Meeting at gøre. Senere havde vi et møde med TR Register Deutschlands formand og udenlandskoordinator, hvor vi forklarede TR klub situationen i DK. Samme forklaring fik deltagerne fra UK, NL og BE.

2015-05-25 10.00.39

Hotellet var stort og rummede til fulde os alle. Glimrende taget i betragtning at de skulle håndtere så mange mennesker og ikke mindst biler. De fleste kunne holde i underjordisk garage, så vi slap for at slå kaleche op – herligt. Lørdag kunne man vælge mellem forskellige udflugter, og vi koblede os på en udflugt til Regensburg – en spænende middelalderby, som dog blev slemt tilredt under 2. verdenskrig, men en del af byen var genskabt og fremstod troværdig i forhold til sin fortid. Blandt andet fik vi en interessant rundvisning på et af de største privatejede slotte i Europa ejet af familien Thurm und Taxis.

Aftenen blev holdt på hotellet med fortrinlig mad og god underholdning, The Blue Brothers . Alle os udlændinge var placeret ved samme bord, så vi fik en god snak med både engelske, belgiske og hollandske TR-ejere og ikke mindst om TR Register DK's fremmarch, samt det forhold, at landene i fremtiden kunne regne med TR Register DK's støtte i kommende TR arrangementer.

2015-05-23 11.02.39

Søndag gik også med udflugter i nærområdet blandt andet et kombineret bryggeri og kunst/kulturhus af den tyske kunstner Hundertwasser (ham med alle løgformerne).

Området var særdeles malerisk med masser af humle- og aspargesmarker , som det jo netop var sæson for.

Selve Bad Göggingen er en lille by med 1800 indbyggere. Til gengæld er de vant til at håndtere gæster, da byen rummer ca. 5000 sengepladser til konferencer og lign.

Om aftenen var det tid til sejltur på Donau og hyggeligt samvær med de øvrige deltagere. Alle var meget venlige og imødekommende og man fik hurtigt nye venner udover alle dem vi havde i forvejen fra tidligere Pfingstentreff. Annette og Lars har nu deltaget i 20 af disse tyske Pfingstentreff, og de har alle været spændende og ikke mindst underholdende. Dog er det en klar fordel, hvis du selv taler bare nogenlunde tysk, da de fleste af de tyske deltagere ikke var helt hjemme i det engelske.

Mandag deltog vi i den traditionsrige ”Sternfahrt”, som er turens højdepunkt. Alle deltagende TR-biler kører i en lang række en rute på ca. 60 km., og den øvrige trafik bliver så vidt muligt holdt tilbage. Der er noget ganske særligt over lyden af over 200 TR-biler i fuld firspring. Efter en let frokost og diverse takketaler stak vi næsen sydpå mod Cortina i Syditalien.

Vi havde besluttet at bruge ca. 3 dage i alperne for at nyde foråret og bjergene. Lad mig sige det med det samme. Selv om indsprøjtningsmodellerne, som vi kørte i (2 TR 5’ere) ikke er så glade for at komme over 2000 meter, så er det at køre åben i sin gamle bil i alperne af små hårnålesving ganske enestående. En oplevelse jeg ikke ville være foruden. Vi kørte primært omkring Cortina og lidt syd for Bolzano, hvor vejret var fremragende. Da vi var sydligst var vi ca.20 km nord for Gardasøen. Bortset fra lidt problemer med skidt i dyserne og lidt tilsodede tændrør på grund af for meget motorbrems gik bilerne som smurt, og vi havde ingen problemer.

2015-05-26 14.30.18

Torsdag begyndte vi så hjemturen og nåede i første omgang til Freising i Sydtyskland. En meget smuk middelalderby med et af verdens ældste bryggerier (fra 1040), hvor vi om aftenen fik Schweinhaxen med knötteln og dertil rigeligt Weisbeer. En tysk specialitet men ikke dårligt om end det italienske køkken også i ”Sydtyrol” langt overgår det tyske. Senere på aftenen var vi i ”fængsel” en meget smuk gammel middelalderbygning, hvor der i fængselsgården i dag er udskænkning. Er man på de kanter engang er Freising absolut et besøg værd.

Vi besluttede at tage hjemturen i et stræk, så kl. ca. 0130 den 30, maj var vi hjemme igen efter at have tilbagelagt ca. 3200 km. i de små biler. Så kom ikke og påstå, at de ikke kan køre langt.

Vi kan varmt anbefale at deltage i disse træf. De er velorganiserede og morsomme at deltage i og samtidig får man set dele af Tyskland, som man ikke ellers nødvendigvis får set så meget af. Og så får bilerne lov til at komme ud at køre nogle kilometer og blive prøvet af. Min erfaring er, at de faktisk kører bedre og bedre jo flere km de får lov til at køre. Selvfølgelig kan man være uheldig og få nedbrud, der gør, at man ikke kan komme videre i den kære gamle bil, men hvis blot bilen er ordentligt gennemgået hjemmefra, og man har skiftet de sliddele, som trængte til at blive skiftet, så går det i reglen godt.

Næste år gælder det Køln, så hvis nogle skulle være friske, så er det bare om at få sig meldt til allerede i december /januar.

Adam Frølund

Share →

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

The world's most critical jewelry and watch model when it comes to put together income creates considerably more as compared to 2 / 3 of income for richard mille replica Swiss mother or father Richemont, however observe income have disappeared often while necklaces income have got boomed.