Begunstiget af godt vejr - solen skinnede og temperaturen var over 15 grader - mødtes 35 medlemmer af TR-Register Danmark til den årlige generalforsamling. Det var et smukt skue. Jeg tror jeg talte 25 TR-biler på parkeringspladsen foran huset på Kammerrådensvej i Hørsholm. Humøret var højt og der blev sparket en del til dækkene inden vi begav os indenfor, til den mere seriøse del af dagen.

L1080301

Generalforsamlingen blev med fast men venlig hånd styret af Mads Thyregod, og forløb uden dramatik. Referatet fra generalforsamlingen finder du her (Husk login).

I forlængelse af generalforsamlingen var Michael Deichmann fra Motor Historisk Samråd (MHS) inviteret til at give en præsentation af arbejdet med historisk korrekte nummerplader. MHS er en paraplyorganisation for en række veteranbil-klubber, der varetager klubbernes interesser af mere politisk art. MHS udfører således en del lobbyarbejde på bl.a. Christiansborg for ejere af veteranbiler. Det kan være emner som historiske nummerplader, synsregler, importregler, regler for benyttelse mv.

Michael forklarede, hvad reglerne for udstedelse af historiske nummerplader er og hvordan de er blevet til. Ud over at blive klogere på de historiske nummerplader, så lærte vi også, at vil du gerne have et sæt historiske nummerplader, så ret henvendelse til MHS evt. via vores sekretariat. Så undgår du de værste fælder forbundet med anskaffelsen. TR-Register DK er medlem af MHS, så de vil gerne hjælpe dig.

Under generalforsamlingen benyttede formanden lejligheden til at opfordre medlemmerne til at melde sig som frivillig i forbindelse med klubbens arrangementer. Det behøver ikke at være store indsatser, der skal leveres. Der er både store og små opgaver, - og du opnår at få flere kontakter i klubben, ved at deltage.

Aktuelt mangler vi frivillige, der vil bemande poster et par timer under det planlagte O-løb sammen med DTAK d. 22/6.

Vil du give en hånd med, så kontakt sekretariatet eller Povl Toftegaard, der er medlem af eventudvalget.

Efter generalforsamlingen begav vi os igen ned på parkeringspladsen og fik liv i motorene igen, - en skøn symfoni, når 25 TR-biler startes op samtidig! Så trillede vi i kortege ind ad strandvejen med kurs mod Kastellet. Desværre var der så meget kaos ved ankomsten, at det var umuligt at holde sammen på tropperne på pladsen, så der blev parkeret lidt i spredt orden, men det var alligevel en god dag for entusiaster af gamle biler.

L1080309

Peter Andersen tog en del billeder under både generalforsamlingen og efterfølgende turen til Kastellet.
KUR

2 år siden

Så er det i denne weekend at det berømte Kas Kastner Cup (opkaldt efter den nu afdøde Triumph Racing ikon, Kas Kastner) køres i Portland USA - er du til Race med Triumph så er det her det sker 👌😎🏎 ... Se mereSe mindre
Se på facebook

2 år siden

Meine Lieblings-Rennstrecke, der Nürburgring. Foto von einer GLP. Meine erste Veranstaltung, war auf dem Nürburgring, bei einer GLP, mit einem Steyer-Puch, 1965. ... Se mereSe mindre
Se på facebook

2 år siden

This is an appeal to anyone in Aarhus area who can maybe help me with my engine. I have rebuilt carbs and also did a top end rebuild, I have simply got something wrong, the RPM on my TR6 is too high (1400 snd increases when hot) meaning no town driving as I risk overheating. I have exhausted my limit of knowledge and need help, I guess on timing and fuel (its a carb version with 175s) , so please see this as a call for help to anyone who can recommend some help or can help in the Aarhus area. My recent planned road trip to Germany I had to cancel and want some summer driving. Richard ... Se mereSe mindre
Se på facebook