Gavnø, vi har været der et par gange før, men med den gode vejrudsigt var der god chance for mange tilmeldinger.
Vi var 12 TR'ere som mødtes på Shell tanken ved Karlslunde, og selvom det ikke var helt varmt i vejret, kørte alle biler selvfølgelig åbne mod Gavnø.
Lidt kø foran det flotte slot, og vi blev lukket ind på området, hvor vi fik en plads i "Det Engelske hjørne" ved siden af MG og Austin Healey.
Et par biler kom alene, så klubben kunne fremvise 15 flotte biler.
Et stykke af Britta's dejlige kage, kaffe og så ud og kigge på alle de andre biler i parken.
I løbet af dagen fik vi snakket TR, andre biler, hygget med madkurve og bare slappet af sammen med de andre fra TR-register, samt de søde koner
En hyggelig dag, som blev foreviget af Ib's ven, der er professionel fotograf. Vi glæder os til at se resultatet af hans anstrengelser,
Turen gentages næste år-helt sikkert!
Elisabeth og Carsten
Kenny har lavet en video om arrangementet, den kan du se HER