Beaulieu International Autojumble 10th – 11th September 2011

img_0183Vi er efterhånden garvede besøgende på Beaulieu, Lars med 10 år og undertegnede med 5 år, men det er første gang vi skal have bilerne med.

Lars’ TR4’er og min TR6’er skal stå distancen, så vi har forberedt os bedst muligt både med hensyn til rute og ikke mindst med bilernes ”helbredstilstand”.

Vejrudsigten for den kommende weekend i Sydengland ser ikke lovende ud – men vores statestik siger at det ”plejer” at være godt. Vi mødes på Fyn og sætter kurs mod Esbjerg og færgen til Harwich.

Vel ankommen til England sætter vi kursen vest om London og via Chelmsford, Dartford, Crawley og Southampton når vi frem til New Forest National Park og grevskabet Beaulieu og landsbyen Lyndhurst, hvor vi, som de tidligere gange, skal bo de nærmeste dage.

img_0155
Fredag den 9. er det tradition, at vi besøger Netley Marsh, en landsby nær Lyndhurst, hvor der de sidste mange år er et stort stumpemarked specielt for motorcykelfolket. Vi benytter det som ”opvarmning” til Beaulieu, og uanset om man er til biler eller motorcykler, så er stedet bestemt et besøg værd.

Samme eftermiddag går turen til Barton-on-Sea, en lille badeby ved kysten (The Channel), hvor den årlige obligatoriske svømmetur foregår. Flot vejr og frisk badevand.

Næste dag er det Beaulieu på programet, og det gælder om at være tilpas tidligt ude, således at vi kan deltage i åbningsfeltet kl. 10.00. Alt i forbindelse med Beaulieu er sat i system , lige fra tilkørselsanvisninger, ankomst, parkering og de diverse faciliteter henhørende hertil.

Området er en del af et større slotsområde ejet af slægten Montagu og beliggende i forbindelse med en skøn lille landsby gennemstrømmet af floden Beaulieu River.

Udover stumpemarked (mere end 2000 stande) er Beaulieu også bilmuseum, bilauktion og ikke mindst et større område for salg af private køretøjer (biler) af alle aldre og stand.

img_0190

Efter en lang, lang lørdag er det godt at komme hjem og få hvilet fødderne, spise noget dejligt mad, drikke en del skønne fadøl og så tidligt i seng. Næste dag skal der handles og pruttes til den store guldmedalje og sidenhen, som traditionen byder det, drikke the i Beaulieu landsby.

Mandag går turen tilbage til Harwich og færgen til Danevang. Der er meldt orkan over Skotland og Nordsøen. Heldigvis er vinden ind agten fra og bølgerne ligeså, så det blev en behagelig hjemfart.

To herlige ekvipager med en del år på bagen og nye 1500 km på tælleren uden et eneste kny. H.P. Christensen,

 

1 tanke om “Beaulieu International Autojumble 10th – 11th September 2011

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.